Prisstigninger har store konsekvenser: Både børn og voksne går sultne i seng

Grønlands økonomiske råd forventer prisstigninger på over fem procent i 2024.

Det sker som følge af inflationen, men rådet har ikke taget højde for Royal Arctic Lines seneste beslutning om at ændre prisen på fragt, som hæves med 6,4 procent per 1. januar. En beslutning, som bidrager til, at prisstigningerne på alle områder med rimelig sikkerhed kommer over de fem procent.

Sådan lyder det fra Birger Poppel, der er samfundsforsker ved Ilisimatusarfik.  

- Der har i forvejen været prisstigninger på dagligvarer, hvilket man har kunnet mærke over hele landet. Særligt Pilersuisoq og deres kunder har været hårdt ramt, konstaterer han.

- Det vil sige, at man i mange bygder har haft ekstraordinære prisstigninger, som nu får et ekstra hak opad. 

Men hvad betyder det for den enkelte borger og for samfundet som helhed?

Sulten i seng 

Der er flere forskellige muligheder, men ifølge den økonomiske teori gør den enkelte borger op for det på hver deres måde, forklarer Birger Poppel og peger på to forskellige grupper:

Dem, som tjener almindeligt, og dem, som tjener mindst.     

- For almindelige indkomster kan det betyde, at de sunde madvarer, som typisk er lidt dyrere, hvis vi ikke snakker om fisk og fangstprodukter, vil blive fravalgt. Så er der de familier, som tjener mindst:

- Vi ved fra forskellige undersøgelser, at der både er børn og voksne, som indimellem går sultne i seng. Der er ingen tvivl om, at de familier bliver endnu dårligere stillet og får det endnu hårdere. 

Dårligere uddannelse

Uligheden kan få konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet, ligesom det ifølge samfundsforskeren kan få konsekvenser for sundheden og indlæringen, når man ikke spiser tilstrækkeligt, og kvaliteten af den mad, man spiser, ikke er optimal. 

- Man kan selvfølgelig ikke lave en enkelt fremskrivning: at de nuværende prisstigninger betyder, at når børnene starter i skole, så får de en dårligere uddannelse, men det er ting, der kan bidrage til det. Uligheden har mange aspekter og konsekvenser - også på lang sigt, siger Birger Poppel. 

Royal Arctic Line, som hæver prisen på fragt, er selvstyreejet. Det betyder, at naalakkersuisut har mulighed for at gøre noget aktivt ved prisstigningerne. For eksempel ved at kompensere for de grupper, som bliver ekstra hårdt ramt. 

Visioner for samfundet

Ville det - set med forskerbriller - være bæredygtigt at kompensere de grupper, der bliver hårdest ramt? 

- Ja, det kunne det jo sagtens være. Dels kunne det være med til at forebygge nogle af de worst-case scenarier, jeg nævnte, ligesom det kan være med til at forhindre, som vi har set det i stigende grad, at folk giver op og bliver nødt til at flytte ind til byerne. 

Det kræver ifølge Birger Poppel, at man kan kompensere for det med arbejde og boliger, man har råd til at bo i. 

- Jeg savner overordnede visioner for samfundet. Hvad er det, man vil? Og hvilke konsekvenser får de forskellige ændringer på kort og lang sigt?