Flere politikere er fortørnede over prisstigninger fra RAL
Onsdag var både Brugseni og Pilersuisoq ude at fortælle, at de stigende fragtpriser hos RAL ville betyde, at også priserne på dagligvarer ville stige i det nye år.
Det er på trods af, at det ikke er mere end tre uger siden, at Inatsisartut afsatte otte millioner til at undgå yderligere stigninger på dagligvarepriserne, som en del af næste års finanslov.
Naleraq’s Jens Napãtôk sad med ved bordet, da finansloven blev præsteret på et pressemøde i starten af november – og han fremhævede selv aftalen om de otte millioner til en nedkøling af forbrugspriserne, som noget af det, man var allermest stolt af, hans parti have fået forhandlet hjem.
Derfor ærgrer det ham også, at de otte millioner nu ser ud til at blive ædt af RAL’s prisstigninger:
- Der sidder folk ude på kysten og i resten af landet, som har småt med penge og mest af alt bare forsøger at overleve. Det er blevet endnu dyrere at være borger på grund af uroligheder i hele verden. Derfor bliver naalakkersuisut nødt til at gøre noget ved situationen, siger han.
Uenighed om ydelse
Jens Napãtôk fortæller, at han også er klar til at se på, om man måske skal hæve håndsrækningen til borgerne – så det bliver et højere beløb end de otte millioner, som allerede nu er sat af, der gives i støtte.
For det går ikke, at det er så dyrt at få hverdagen til at hænge sammen, siger han:
- De otte millioner kroner, som naalakkersuisut har afsat til at holde priserne nede har ingen indflydelse. Naalakkersuisut bliver nødt til at skyde endnu flere penge ind i aftalen, hvis dagligvarepriserne skal holdes nede, siger Jens Napãtôk.
Men den løsning giver formanden for Atassut, Aqqalu Jerimiassen, ikke meget for. Det er skruen uden ende at blive ved med at sætte penge af til forhøjede forbrugspriser, hvis de alligevel bare kommer til at gå til fragt – og RAL, siger han:
- Hvis vi hæver den igen, så kommer RAL jo sikkert bare og kræver flere penge til næste år. Åh nej, vi mangler et par millioner, kan I ikke lige komme og hjælpe os? Det går altså ikke. De bliver nødt til selv at finde en bedre løsning, siger Aqqalu Jerimiassen.
Han minder om, at det ellers var meningen - da man fjernede forskellige afgifter på føde- og forbrugsvarer - at det skulle blive billigere at leve her i landet.
Derfor mener Aqqalu Jerimiassen også, at naalakkersuisut løber fra deres løfter, når de tillader RAL at hæve fragtpriserne, fremfor at sætte tæring efter næring:
- Det er som om, at RAL år for år bliver dårligere til logistik, og operer som om de har samme størrelse som Mærsk. Deres driftsomkostninger er jo, som om vi var et land med 100 millioner indbyggere, siger han og fortsætter:
- Det ville måske være bedre, hvis RAL kun sejlede her i landet, og man så i stedet lavede en samarbejdsaftale med et udenlandsk logistikfirma. Men hvad ved jeg?
Gang i grønthøsteren
En anden politiker, som finder det stærkt problematisk, at RAL nu endnu engang skruer priserne op, er tidligere Inatsisartut-medlem fra Demokraatit, Justus Hansen.
Allerede en halv time efter, at KNR havde lagt sin artikel om prisstigningerne på Facebook, var politikeren at finde i kommentarsporet under artiklen.
Og da KNR ringer til ham et par timer senere, er han stadig vred:
- Jeg synes, naalakkersuisut skal kigge indad og sige: det her kan vi gøre meget bedre over hele linjen. Man kunne effektivisere hele administrationen, siger han og fortsætter:
Det kan man sagtens gøre og vise, at man gør noget for den enkelte borger i det yderste led i den yderste bygd. Men det ser vi overhovedet ikke, og det er så nemt bare at smide regningen videre, siger han.
Da KNR spørger Justus Hansen, hvordan sådan en effektivisering ville se ud, er han ligeså klar i spyttet:
- Så ville jeg bruge grønthøster-metoden og gennemgå hvert eneste selskab. Behøver vi sådan en stod administration, behøver vi så mange bestyrelsesmedlemmer, direktører og led i hele fødekæden til de leverer varerne oppe på kajen. Effektivisere hele vejen igennem.
