Atassut og Demokraatit vender tomlen op for dansk hjælp til vandkraft

Med stor bevågenhed og solide håndtryk underskrev formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede og den danske statsminister, Mette Frederiksen en fælles hensigtserklæring tirsdag morgen.

Den hensigtserklæringen betyder, at Naalakkersuisut kan tage et lån på højst 3,1 milliarder kroner til nye vandkraftprojekter på det internationale lånemarked med Danmark som støtte - eller at Grønland kan låne pengene fra Danmark.

LÆS OGSÅ Danmark rækker hånden ud til Grønland: Vil garantere milliardlån til vandkraft

Og det er Atassut godt tilfredse med.

- Vi synes, at det er meget tilfredsstillende og meget mere sikkert i forhold til fremtiden og til hele befolkningen, siger formand for Atassut Aqqalu Jerimiassen.

Hos landets andet liberale parti anser man også hensigtserklæringen som en god løsning.

- Hos Demokraterne synes vi, det er en god løsning. Da vi vedtog Lufthavnspakken, kunne vi også låne pengene fra Danmark, eller Danmark kunne lægge garantier for, at vi kan låne på det internationale marked. Det gør, at vi kan låne for langt billigere penge. Og derfor ser vi det som en god løsning, siger formand for Demokraatit, Jens Frederik Nielsen.

Hos Siumut understreger gruppeformand i Inatsisartut, Jess Svane, at Siumut grundlæggende er meget enig i, at der skal investeres i vedvarende grøn energi.

Mere vandkraft blev vedtaget sidste år

Men før partiet tager stilling, vil det høre, hvad erklæringen reelt betyder for Grønland.

- Vi vil først nærlæse denne erklæring, som vi endnu ikke har det fulde overblik over, siger Jess Svane.

Allerede i november sidste år vedtog et flertal i Inatsisartut, at Buksefjordsværket, der leverer el og varme til Nuuk, skal udvides. Et nyt vandkraftværk skal også forsyne Aasiaat og Qasigiannguit. 

LÆS OGSÅ Mere vandkraft på vej til Nuuk, Aasiaat og Qasigiannguit

Det koster ikke småpenge. Vedtagelsen betød, at der skal findes omkring 3,1 milliarder kroner til at finansiere byggerierne. Og de penge, var endnu ikke fundet i november. I går rakte den danske stat så hånden frem og med en hensigtserklæring på netop 3,1 milliarder kroner, som Danmark altså garanterer, at Grønland kan låne på det internationale lånemarked med Danmark som støtte - eller at Grønland kan låne pengene fra Danmark.

Når de nye vandkraftværker er bygget færdige, står andelen af grøn energi leveret af Nukissiorfiit til at stige fra 70 procent til 90 procent. 

82 procent er olie, benzin og diesel

Selvom de nye milliardprojekter vil øge landets andel af grøn energi, så er der stadig lang vej til, at det samlede energiforbrug primært kører på vedvarende kilder.

De seneste offentlige opgørelser over landets energiforbrug viser, at 82,6 procent af det kommer fra fossile kilder som diesel, benzin og olie.

Det skyldes for eksempel, at industri og mange bosteder på kysten stadig er dybt afhængige af fossile brændstoffer.
Det skyldes også landets infrastruktur, hvor skibe hos Royal Arctic Line og helikoptere og fly fra Air Greenland drives på fossile brændstoffer.

Benzin og diesel til biler og både tæller også med i landets samlede energiforbrug.

Arbejdet med mere vandkraft blev allerede sat i gang under det tidligere Naalakkersuisut, og Nukissiorfiit har også længe slået på tromme for at få politikerne til at investere i at udvide kapaciteten i Nuuk.

Om få år risikerer byen nemlig at mangle energi, hvilket vil betyde brug af diesel og andre fossile energikilder for at servicere det stigende energibehov i hovedstaden.

Det er ikke første gang, at Danmark bidrager med en stor pose penge til infrastruktur i Grønland. 

Det skete også i 2018, da den daværende statsminister Lars Løkke kom med 1,6 milliarder kroner til de nye lufthavnsprojekter.