Asii Chemnitz Narup (IA) stiller op til valget til Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit.Foto: Jonas Fievé/KNR

Asii Chemnitz Narup er klar til comeback i politik

Den tidligere borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq gennem 11 år, Asii Chemnitz Narup, stiller op til Inatsisartut-valget for Inuit Ataqatigiit.

IA's mangeårige frontfigur og stemmesluger i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, stiller op til Inatsisartut-valget den 6. april.

Det oplyser hun til Sermitsiaq.AG.

Asii Chemnitz Narup var borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq fra 2008 til 2019, og fik ved seneste kommunalvalg i 2017 2.259 personlige stemmer.

I 2019 valgte hun dog at trække sig efter politisk pres fra især Demokraterne.

LÆS OGSÅ IA og Demokraterne i åbent slagsmål

Det skete i kølvandet på den såkaldte Tasiilaq-sag, hvor DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder" satte fokus på omfattende sociale problemer og overgreb i den østgrønlandske by, som hører under Kommuneqarfik Sermersooq.

Sagen fik Demokraterne til at trække sin støtte til IA og borgmesteren efter mange års samarbejde i kommunen.

Men nu er Asii Chemnitz Narup parat til endnu en tørn politik.

-  Jeg er kandidat. De senere års udvikling har været fortvivlende på mange måder. Det kan jeg ikke bare sidde stille og se på, når det er mine børns og børnebørns fremtid, det gælder, siger Asii Chemnitz Narup til Sermitsiaq.AG.

Kommentarer

Foto af isbjørn © Vilhelm Lynge Hard

TV, radio: Vælgermøder

VALG TIL INATSISARTUT #IQ2021

Vi sender vælgermøder fra forskellige byer i tv og radio

Du har mulighed for at stille spørgsmål ved at møde op, eller på vores Facebook side KNR-imi Qinersineq

facebook.com/qinersineq

Se programplanerne her