Aaja Chemnitz Larsen: Samarbejdet skal fortsætte i Arktis - også med Rusland på sigt

Selv om alle aktiviteter i Arktis Råd er sat på pause på grund af Ruslands invasion af Ukraine, skal samarbejdet i Arktis fortsætte - også med Rusland i fremtiden, mener Aaja Chemnitz Larsen (IA).
De vestlige lande i Arktis må fortsætte med at samarbejde andre steder end Arktisk Råd. På sigt må Rusland dog tilbage i varmen, mener Aaja Chemnitz Larsen (IA). Foto © : Malik Brøns
05. maj 2022 16:33

Der er stadig stærkt brug for, at landene i Arktis samarbejder - også selv om der er krig i Ukraine.

Det mener folketingsmedlem fra IA, Aaja Chemnitz Larsen, som påpeger, at samarbejdet blot må fortsætte i andre fora i en periode.

Hvad er Arktisk Råd?

Arktisk Råd er et forum, der beskæftiger sig med sager af fælles interesse for lande og befolkninger i Arktis.

Rådet består af de otte arktiske stater: Canada, Danmark herunder Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA.

Derudover er de oprindelige folk repræsenteret ved seks interesseorganisationer.

Arktisk Råd blev etableret i 1996. Formålet var at udvide miljøsamarbejdet i Arktis. Der er især fokus på bæredygtig udvikling og beskyttelse af det arktiske miljø.

I marts meddelte alle de vestlige lande i Arktisk Råd, at møderne her blev sat på pause som protest mod Ruslands invasion af Ukraine. Det sker, mens Rusland har formandskabet i Arktisk Råd frem til maj næste år.

LÆS OGSÅ Arktisk samarbejde sat i bero: Rusland advarer Danmark

Men landene i Arktis har stadig brug for at samarbejde - også med Rusland.

Det skriver Aaja Chemnitz Larsen, som også er formand i forummet for Arktiske Parlamentarikere, i et debatindlæg i Altinget Arktis.

- Når vi ser så grundlæggende forskelligt på verdenssituationen, så er det svært at enes for nu. Men ikke nødvendigvis for altid.

Lidegaard: EU og NATO må tage over

Tidligere på ugen skrev folketingsmedlem og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (Radikale Venstre) i Altinget Arktis, at Arktisk Råd formentlig er afgået med døden med Ruslands krig i Ukraine. 

I stedet vil store beslutninger for Arktis, ifølge ham, blive taget i EU og NATO.

LÆS OGSÅ Folketingsmedlem: Arktisk Råd kan ikke fortsætte efter krigen i Ukraine

Men den strategi holder ikke helt, mener Aaja Chemnitz Larsen. For de vestlige lande i Arktis kan man ikke lægge Rusland på is for evigt.

Landet udgør omkring 40 procent af Arktis - og det er afgørende at fastholde en dialog på sigt, mener hun. 

Dog vil de syv vestlige lande i Arktisk Råd samarbejde uden om Arktisk Råd ind til videre. For dialog og beslutninger om klimakrigen og udviklingen i Arktis kan ikke vente på krigens afslutning, pointerer IA-politikeren i sit debatindlæg.

Rasmus Leander er centerleder på Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik.

Han har tidligere kaldt det både bekymrende og forventeligt, at samarbejdet i Arktisk Råd er sat på pause på grund af Ruslands krig i Ukraine. 

- Det er rigtig godt, at der er sendt et meget stærkt signal at arbejdet i Arktisk Råd under Russisk formandskab jo selvfølgelig ikke kan fortsætte som normalt på grund af de ting, vi ser i Ukraine lige nu, sagde han til KNR i marts.

Det er i rådet at medlemslandene drøfter arktiske anliggender.

Det kan være om miljøbeskyttelse, klima, sundhed, maritimt samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling. Rådet beskæftiger sig ikke med sikkerhedspolitik.