Folketingsmedlem: Arktisk Råd kan ikke fortsætte efter krigen i Ukraine
Meget tyder på, at Arktisk Råd ikke kan genopstå. Det vurderer folketingsmedlem og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
Han skriver i en kommentar på Altinget.dk, at Arktisk Råd er afgået ved døden efter krigen i Ukraine, og forudser, at vitale beslutninger for Arktis fremover vil blive taget i EU og Nato.
- Det taler for et større engagement i de to fora fra hele Rigsfællesskabet, lyder opfordringen.
Så sent som i maj sidste år holdt Arktisk Råd et stort ministermøde i Reykjavik, hvor USA's udenrigsminister, Antony Blinken, og hans russiske kollega, Sergey Lavrov, deltog.
Her underskrev de arktiske staters udenrigsministre en erklæring om fortsat og øget samarbejde omkring arktiske problemstillinger.
Det var blandt andet beskyttelse af oprindelige folk, bæredygtig økonomisk udvikling, klima, miljø og biodiversitet i Arktis samt et styrket Arktisk Råd, der var tale om.
Under samme møde overtog Rusland formandskabet i rådet.
Men knap ti måneder efter trak syv af de otte medlemslande sig fra alt arbejde i regi af rådet, og efterlod Rusland alene.
Det skete i protest mod landets invasion af Ukraine.
Og det er en forandring, som både Danmark og de andre dele af Rigsfællesskabet må forholde sig til, skriver Martin Lidegaard.
- Både EU og Nato vil engagere sig mere i Arktis, og endnu flere beslutninger med tung betydning for de arktiske folk vil i en periode de facto blive taget her - med eller uden Rusland, skriver han.
- Derfor vil alle dele af Kongeriget i den kommende tid bedst kunne sikre sine økonomiske, miljømæssige og sikkerhedspolitiske interesser ved et tættere samarbejde med både EU og Nato, skriver Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre i Altinget.dk.