Året der gik: Da Grønland kom i verdens fokus
Trump luftede tanken om at købe Grønland – og pludselig var hele verdens øjne rettet mod os.
Den amerikanske præsidents ejendomsmæglerdrømme blev skelsættende for 2019. Ganske kort efter den bombastiske udmelding besøgte statsminister Mette Frederiksen Nuuk og bygden Kapisillit – og her sagde hun det berømte ord om præsidentens plan, at den var "absurd".
Kim Kielsen tilsluttede sig og sagde, at Grønland ikke er til salg.
Og så blev den amerikanske præsident så fornærmet, at han droppede sit ellers nært forestående besøg i København.
Trumps købstilbud fik gule breaking-bjælker til at blinke på tv- og netmedier i hele verden - men bag mediernes spotlys bredte historien sig ud. KNR fortalte blandt andet, at en øverstkommanderende i den amerikanske kystvagt, Karl Schultz, var på besøg i Nuuk i efteråret.
Det samme var en højtstående embedsmand ved navn Thomas Ulrich Brechbuhl. Han anses for at være manden, der sørger for, at Trumps og den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeos udenrigspolitik bliver gennemført.
Dertil kom en lang række besøg af Carla Sands, der er den amerikanske ambassadør i Rigsfællesskabet. I maj fik hun en kollega, diplomaten Sung Cho, hvis opgave er at styrke det diplomatiske samarbejde mellem Grønland og USA - både politisk og erhvervsmæssigt.
Næste år åbner USA et konsulat i Nuuk med syv medarbejdere. En amerikansk chameoffensiv er for alvor sat i gang.
LÆS OGSÅ FE: Stormagters spil i Grønland udgør nu den største risiko
Grønland var også tophistorie i november. Da udgav Forsvarets Efterretningstjeneste sin årlige risikovurdering, og som noget helt nyt lå Grønland øverst på den hemmelige tjenestes dagsorden.
Kort efter meddelte den danske regering, at der fremover skal bruges 1,5 milliarder kroner til overvågning af Arktis fra forsvarsforliget.
Misbrugte børn i Tasiilaq
En anden stor begivenhed i 2019 var de massive sociale problemer i den østgrønlandske by Tasiilaq.
I maj sendte DR dokumentaren ”Byen hvor børnene forsvinder”. Den viste, at hvert tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
LÆS OGSÅ Tasiilaq: Trods underskriftindsamling er der ikke sket forandringer for socialt udsatte
Dokumentaren fik endnu en gang debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre. Med problemer i det omfang var Grønland nødt til at bede Danmark om hjælp, mente en enig opposition og støttepartiet Demokraterne.
Partierne sendte et beslutningsforslag til Naalakkersuisut, som først fem dage senere bøjede sig for kravet. Hjælpen var både i form af medarbejdere, der kunne hjælpe med at komme til bunds i sagsbunkerne, og i form af millioner af kroner.
Det endte med, at 5,3 millioner kroner til et akutteam blev sendt afsted fra Danmark. I november vedtog Folketinget, at yderligere 80 millioner kroner skal afsættes til grønlandske børn, der er udsat for overgreb.
LÆS OGSÅ Efter overgreb: Gentofte-børn må ikke længere bo hos grønlandske familier
I september udgav Grønlands Politi en rapport, der også indeholdt nogle voldsomme tal: 191 anmeldelser om seksualforbrydelser er indgivet i Tasiilaq fra 2014 til 2018. Piger mellem 10 og 14 år er særligt udsatte, og gerningspersonerne er især mænd fra 15 til 30 år.
Den forurettede er i gennemsnit 11 år på gerningstidspunktet.
Sagen var også delvist årsag til, at Asii Chemnitz Narup trak sig. Hun havde ellers indtil juni været borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq i 10 år.
Vandforurening i Uummannaq
I september blev vandet i Uummannaq forurenet af transformerolie.
Det skete, fordi en medarbejder i Nukissiorfiit tog fejl af nogle flasker og hældte transformerolie i vandet i stedet for klor. Medarbejderen havde maske på og kunne derfor ikke lugte olien – og ifølge Nukissiofiit har olie og klor samme gennemsigtige farve, så det kan være svært at se forskel.
Olien blev hældt i vandet 11. september og først opdaget fredag 19. september. På det tidspunkt begyndte borgerne at fatte mistanke, fordi vandet lugtede af olie.
Menneskelig fejl eller ej – forureningen var omfattende. Olien havde nemlig bredt sig ud i ledningsnettet og gjort drikkevandet i vandhanen udrikkeligt. Rent drikkevand blev derfor sejlet til byen og stillet på vandposter, så folk selv måtte hente. Isskosser fra havnen blev også delt ud.
Søndag 29. september blev vandværkets vand erklæret rent. Men allerede dagen efter måtte energiselskabet trække godkendelsen af vandværkets vand tilbage igen.
Først 22. november måtte alle byens borgere igen drikke vand fra vandhanen.
1. oktober stoppede energidirektør Michael Pedersen i Nukissiorfiit med øjeblikkelig virkning. Årsagen til den pludselige fratrædelse var fortrolig.
Naturbrand i varm og tør sommer
I lidt over en måned i sommer kæmpede brandfolk mod naturbranden ved Kangerluarsuak Tulleq nordøst for Sisimiut. Men først da Beredskabsstyrelsen i Danmark rykkede ud til branden med 38 mand og 13 ton udstyr, kom der has på flammerne.
Branden var nemlig svær at slukke. Tørven i jorden blev ved med at brænde, og både lokale og frivillige kæmpede for at få den slukket.
LÆS OGSÅ Video: Brandmænd fejrer at naturbrand er næsten slukket
Ifølge Qeqqata Kommunia var det en rygeovn, der var årsag til branden. Jord og tørv var nemlig knastør på grund af manglende regn – og netop på grund af den varme og tørre sommer i april, maj og juni var temperaturen i gennemsnit 3,2 grader over normalen i de tre måneder.
Naturbranden fik borgmester Ane Hansen (IA) i Kommune Qeqertalik til at efterlyse et nationalt beredskab:
- Vi mangler personer, der har ekspertise og viden om brandslukning og materialer til at slukke ild på større arealer i vores land, sagde hun.
Champ på ski
I januar vandt den dengang kun 17-årige Ukaleq Slettemark som den første grønlænder nogensinde et verdensmesterskab i skisport.
Det skete, da hun vandt den individuelle skiskydningskonkurrence i ungdomsklassen ved VM i Slovakiet.
Hun bor til daglig i Geilo i Norge, hvor hun også går i gymnasiet, men i august blev hun hyldet på rådhuset i Nuuk. I en tale kaldte borgmester Charlotte Ludvigsen hende for ”et ekstraordinært talent.”
- Det mod, hun udviser, og den inspiration, som hun er for landets unge, er uvurderlig, sagde Charlotte Ludvigsen.
