Tsunami To år er gået

Forrige år omkring kl. 22 blev bygden Nuugaatsiaq ramt af en flodbølge, med fatale konsekvenser. Samtidig gjorde flodbølgen borgere i Nuugaatsiaq og Illorsuit hjemløse.
- Vi markerer 2-årsdagen efter flodbølgen ramte de to bygder med en sammenkomst i aften, siger bygdebestyrelsesformanden for de to nedlagte bygder, Nuugaatsiaq og Illorsuit, Karl Peter Møller.
LÆS OGSÅ Ukiumik ataasinngortorsiornermi Uummannami pisussanut pilersaarutit
LÆS OGSÅ Uummannami eqqaaniaasoqarpoq
Et fjeldskred i Karratfjorden d. 17 juni 2017 udløste en flodbølge. Bygden Nuugaatsiaq blev ramt hårdest, hvor en ung familie på tre personer og en ældre mand døde. Flere huse blev trukket i vandet.
Ifølge bygdebestyrelsesformanden markeres dagen, først på kirkegården ved de dræbtes mindesmærke, og senere på dagen i Edvard Kruse skolens aula, hvor der vil være kaffe.
Tragedien vækker stadig stærke følelser hos mange af de berørte.
Det gælder også for den tidligere kommunefoged i Nuugaatsiaq, Mikkel Jeremiassen. Han siger, at dialog er vigtig for at komme videre.
- Det er vigtigt for os i familien at være åbne omkring vores følelser og sætte ord på dem, så vi støtter og hjælper hinanden. Vi kan græde sammen, men vi husker også på vores glade minder derfra. Vi kæmper stadig til den dag i dag, siger han.
Efter flodbølgen ramte blev omkring 174 borgere fra Nuugaatsiaq og Illorsuit evakueret.
Men, på fredag på nationaldagen bliver flaget hejst i det tidligere kommunekontor i Illorsuit kl. 8 om morgenen.
Folk vender nemlig tilbage til deres bygd i Illorsuit, men kun for en kort stund.
LÆS OGSÅ Fjeldskred nord for Saqqaq
LÆS OGSÅ Illorsuarmiut angerlarusullutik akerliussutsimik takutitsisut
- Vi skal lave mad sammen ude i det fri, spise sammen, lave forskellige aktiviteter og underholde hinanden, præcis som vi gjorde engang, før vi blev evakueret. Det er første gang, vi laver lignende aktivitet, siden vi forlod det, siger Dorthe Qvist Jerimiassen.
I januar i år meldte myndighederne ud, at Illorsuit er et fareområde, hvor borgere ikke bør færdes, da der kan ske yderligere fjeldskred.
Dorthe Qvist Jeremiassen siger til KNR, at deltagerne ved arrangementet på nationaldagen er klar over denne risiko.