- Der findes ikke sagligt belæg eller nogen begrundet støtte for den opfattelse, som Sara Olsvig har givet udtryk for i pressen, hverken i aftalerne, selvstyreloven eller råstofloven, skriver Vittus Qujaukitsoq.Assi: KNR

URAN Qujaukitsoq afviser kritik af uran-aftaler

- Naalakkersuisut indgår ikke nogen aftaler, der strider mod Selvstyreloven, skriver naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked og handel, Vittus Qujaukitsoq, i en mail til KNR, hvor han afviser IA’s kritik af uran-aftalerne, som ifølge partiet er på kant med netop Selvstyreloven.

- Nu er vi ude i en glidebane, hvor vi har overdraget ansvar til Danmark inden for at sagsområde, som Grønland ellers havde hjemtaget, lød det fra formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig, i sidste uge.

Hun mener, at Naalakkersuisut har bøjet sig for meget i forhandlingerne med Danmark i forbindelse med indgåelsen af uran-aftalerne, men det afviser Vittus Qujaukitsoq, Siumut, der skriver følgende i en mail til KNR:

- Naalakkersuisut indgår ikke nogen aftaler, der på nogen måde strider mod Selvstyreloven og tilbagefører ikke områder, der er overtaget efter Selvstyreloven, skriver Qujaukitsoq, naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked og handel.

Læs også URAN IA og ekspert uenige om uran-aftale

Han langer i mailen ud efter Sara Olsvig, som ifølge Qujaukitsoq ikke har belæg for sin kritik.

- Der findes ikke sagligt belæg eller nogen begrundet støtte for den opfattelse, som Sara Olsvig har givet udtryk for i pressen, hverken i aftalerne, selvstyreloven eller råstofloven, skriver Qujaukitsoq.

Sara Olsvig er især bekymret over, at Erhvervsstyrelsen i Danmark ifølge aftalerne får det sidste ord for, hvem Grønland kan eksportere uran- og andre såkaldt dual-use produkter til.

Læs også Dansk institut roser uran-aftalerne

Dual-use produkter er eksportvarer, der både kan anvendes til civile og militære formål.

- Eksportkontrol inden for et givent erhvervsområde er et indenrigsanliggende, sagde Sara Olsvig.

Men Vittus Qujaukitsoq henviser til, at ”fælleserklæringen om eksportkontrol handler om at sikre Kongerigets Danmarks overholdelse af internationale forpligtelser om eksportkontrol af dual-use produkter,” og han skriver videre:

- Naalakkersuisut støtter 100 procent op om det internationale samarbejde om at undgå spredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af terrorisme.

Læs også VIDEO Oppositionen: Uran-aftale er et tilbageskridt for selvstyret

Isummersuutit



Nutaarsiassaateqarpit?

Nutaarsiassaateqarpit?

1717-imut SMS-erit, UNNIA allariarlugu kingornalu oqaluttuat allallugu.

Immersuivik atorlugu allaffigitigut knr.gl/1717

Emailikkulluunniit 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV-mi paasissutissat

TTV q 110 Ullut tamaasa nutaarsiassat

TTV q 400 Timmisartuutinissat
aallartussat tikitussallu

TTV q 300 Tv-kkut aallakaatitassat
tulleriiarnerat

TTV q 300 radiukkut allakaatitassat
tulleriiarnerat