Atassut: Koalitionens skattelettelser er valgflæsk
”Lad os gøre Grønland til et bedre sted” lyder titlen på naalakkersuisuts nye skattereform. En ambition, det er svært at være uenig i.
Alligevel er der ingen af de øvrige partier i Inatsisartut, som ønsker at bakke op om den nye reform. Fra oppositionen lyder det nemlig samstemmende, at reformen er underfinansieret og ikke tager hånd om problemet med, at det offentlige bruger flere penge, end der reelt er råd til.
Især fra Atassut lyder der en kras kritik.
Partiet mener nemlig, at naalakkersuisut slet ikke har været interesseret i at have oppositionen med i den endelige aftale. I en pressemeddelelse skriver Atassuts formand, Aqqalu Jerimiassen, at der kom væsentlig større skattelettelser på bordet, efter at oppositionen forlod forhandlingerne.
På den måde kan naalakkersuisut alene tage æren for, at mange fra næste år skal betale op mod 1.000 kroner mindre i skat om måneden.
- I starten var vi ellers meget optimistiske, men koalitionen prøver bare at udstille det som om, at det er os, der ikke tager ansvar, siger Aqqalu Jerimiassen til KNR.
Den udlægning kan Erik Jensen (S), der er naalakkersuisoq for finanser og skatter, ikke genkende:
- Vi har lyttet grundigt til dem, så de kan komme med deres input. Sidst i forhandlingerne måtte jeg som naalakkersuisoq kræve, at de kom med forslag og var med til at sikre finansieringen. Det bad jeg dem om, og dér hoppede Atassut fra, siger Erik Jensen.
Afgift på sodavand finansierer skattelettelser
Skattereformen træder i kraft 1. januar 2025. Spørger man Atassut, er det ikke tilfældigt. Koalitionen ser det nemlig som en klar fordel at give skattelettelser få måneder før, der senest skal udskrives valg.
Partiet er også kritisk overfor selve finansieringen af reformen.
- Tager jeg i Pisiffik eller Brugseni for at købe en sodavand, så betaler jeg 2,90 kroner per flakse i emballageafgift. De penge bliver nu givet tilbage til borgerne, ved at man øger beskæftigelsesfradraget. Man flytter bare pengene fra den ene lomme til den anden, siger Atassut formanden.
Samme kritik kommer fra formændede for Naleraq og Demokraatit, hvor både Pele Broberg (N) og Jens-Frederik Nielsen (D) siger til KNR, at man bare ”flytter penge fra en lomme til en anden”.
Som en del af finansieringen vil naalakkersuisut også hæve arbejdsmarkedsafgiften med en procent, hvilket er en afgift, som bliver pålagt de grønlandske virksomheder.
Ingen garanti, at naalakkersuisut kan finde pengene
Afgifter er dog ikke det eneste redskab, som bliver taget i brug for at finansiere de nye skattelettelser.
Faktisk satser naalakkersuisut på at hente 240 millioner kroner ved hjælp af reformtiltag og effektiviseringer i det offentlige.
Det svarer til mere end to tredjedele af de 360 millioner kroner, som man mener, at skattereformen vil koste.
Det får dog ikke Atassut til at være mere fortrøstningsfulde:
- Hvad nu hvis reformerne ikke lykkes? Det er en lappeløsning, naalakkersuisut har lavet. Man kan ikke være sikker på, at pengene kommer hjem, siger Aqqalu Jerimiassen.
Atassut-formanden peger på, at man burde have fokuseret på at skabe større vækst i samfundet, frem for at lægge afgiver på landets virksomheder og satse på usikre spareøvelser. Erik Jensen, der står fadder til reformen, er dog ikke så bekymret:
- Jeg ærgrer mig over, at de nu siger, at aftalen er dårlig. Det har været vigtigt for os at sikre finansieringen. Jeg er dog grundlæggende enig i, at vi skal snakke om at øge landets omsætning. På den måde øge velfærden yderligere, siger naalakkersuisoq for finanser og skatter.
Naalakkersuisut skriver i deres aftalepapir, at det først er fra 2025, at den nye skattereform træder i kraft, og at man vil finde det fulde finansieringsgrundlag til den tid.
