URAN Dansk institut roser uran-aftalerne

Uran-aftalerne er et skridt fremad for forholdet mellem Grønland og Danmark og for Grønlands mulige fremtid som en selvstændig nation, vurderer eksperter hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Uran-aftalerne er et skridt fremad for forholdet mellem Grønland og Danmark, som tidligere har været meget uenige om uran-udvindingen, mener eksperter fra DIIS.
08. februar 2016 17:36

Her har to forskere inden for International Sikkerhed set uran-erklæringerne igennem. Og der er ros til især detaljegraden i aftalerne i forhold til, hvem der har ansvaret for hvad i en kommende grønlandsk mineindustri inden for uran.

- Jeg var egentlig ret overrasket over, hvor detaljeret de er i forhold til informations-mekanismen. Det viser bestemt den arbejdsmængde, som er blevet lagt i dialogen mellem Danmark og Grønland de seneste to år, siger Cindy Vestergaard, seniorforsker i International Sikkerhed og ekspert i mineindustri.

Sammen med forskeren Gry Thomasen har hun lavet en analyse af aftalerne - læs mere her: New uranium deal between Denmark and Greenland clarifies competences

Læs også Steen Lynge: Hvad koster en folkeafstemning om uranspørgsmålet
 

Fra uenighed til enighed

Luften var ellers meget kold mellem Grønland og Danmark, da Inatsisartut i 2013 besluttede at ophæve nultolerancen over for uran.

Alligevel er det lykkes at lande en aftale, der ret præcist fortæller, hvem der er ansvarlige for hvad i sikkerheden omkring uran-håndteringen, siger Cindy Vestergaard. Det er vigtigt både for eventuelle mineselskaber og for internationale myndigheder som fx Det Internationale Atom- og Energi-Agentur.

Men aftalerne siger også noget om det fremtidige forhold mellem Danmark og Grønland i forhold til uran-området, mener Cindy Vestergaard.

- Uran var en påkrævet sag, man skulle have afklaret fra begge sider for rigsfællesskabet efter 2009. Og det sætter faktisk en meget god præcedens for, hvordan forholdet vil fortsætte, når det gælder ikke-sprednings-aspektet.

Læs også VIDEO Oppositionen: Uran-aftale er et tilbageskridt for selvstyret

Læs også VIDEO Randi: Uranaftale er enormt vigtig 


Viden er vigtig for selvstændighed

Ifølge aftalerne er Grønland ansvarlig for selve uran-udvindingen, mens Danmark får det øverste ansvar for sikkerheden og godkendelsen af transporten af uran. Dog skal grønlandske myndigheder inddrages i alle procedure på lige fod med Danmark.

Og det er en fordel for Grønland, særligt på sigt, påpeger Cindy Vestergaard.

- Husk, for både Grønland og Danmark er det her en hel ny ting at blive en mulig uran-eksportør. Så der har været en stejl læringskurve fra begge sider. Og jeg tror, man har lært, at det er vigtigt, at forpligtigelserne er på plads, og at begge sider har en interesse i at leve op til de standarter.

Læs også URAN Danmark får hovedansvar for eksport af grønlandsk uran

- Så hvis tiden kommer for, at Grønland bliver en stat, så har man et system på plads til, at man kan hjemtage sager inden for ikke-sprednings-delen.