William Kriegel: Børns rettigheder bliver krænket

Misrøgt, omsorgssvigt eller ingen skoleundervisning. Det er stadig en del af hverdagen for nogle børn i landet - Også selv om Grønland har tiltrådt FN’s børnekonvention.
Foto © : KNR
Skrevet af Sandra Meinecke
14. november 2014 15:01

Husk, at børnenes behov stadig bliver krænket. Det skal der rettes op på, mener børnerådet, som derfor går ind i valgkampen med et opråb til politikerne.

Læs også VIDEO Flere går ind for en forældreskole

- Vi har, børn der mistrives, og det er i sig selv en krænkelse af børns rettigheder. Vi har stadig en stor opgave at arbejde med. Et andet eksempel kunne jo være at børn har rettigheder og krav på undervisning. Helt grundlæggende giver vi jo børn folkeskoleundervisning, som af mange steder ikke er i orden, og det bør man være opmærksom på, siger talsmand for børnerådet William Kriegel.

Læs også DEBAT Halvdelen af hver generation bliver tabt

I 2016 kommer FN's Børnekomité forbi Grønland for at se, om landet lever op til konventionens retningslinjer.

Børnerådet forventer, at der vil være områder, der vil få anmærkning af komiteen. Inden besøget vil børnerådet til næste år sætte fokus på, at alle børn i Grønland kender til deres rettigheder.