Wæver kritiserer dansk dobbeltstandard i debatten om udenlandske investeringer
- Det er det sædvanlige med, at man skal mistænkeliggøres, og ens samarbejdspartnere skal hænges ud; antageligt for at skræmme så mange væk fra Grønland som muligt.
Sådan lyder det fra Jørgen Wæver Johansen, der sammen med Svend Hardenberg ejer selskabet Greenland Water Bank.
Forrige søndag udkom Dagbladet Politiken med historien om, at den amerikanske rigmand Ronald Lauder har købt sig ind i deres firmaer.
Han er kendt for at have tætte bånd til den amerikanske præsident Donald Trump, og det spekuleres i, hvorvidt Ronald Lauder var manden bag Trumps ønske om at overtage Grønland.
Jørgen Wæver Johansen fortæller dog, at det er Josette Sheeran fra selskabet Greenland Development Partners, som Ronald Lauder angiveligt er en del af, han og Hardenberg har haft kontakt med.
KNR har tidligere talt med Naaja Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for Erhverv, som tager de grønlandske ejere i forsvar.
- Man puster til en ild og skaber nogle fjendebilleder, som jeg ikke synes, at der på det her niveau er grundlag for, sagde hun.
KNR møder Jørgen Wæver Jørgensen ugen efter Politiken udkom med deres artikel.
Overordnet mener han, at kritikken, der rejses i artiklen, fremstår desperat, sensationspræget og direkte nedladende over for grønlændere.
- Det der med at blive forskelsbehandlet, når man er grønlænder, det er desværre ikke et sjældent syn. Derfor er vi ikke overrasket over den vinkel, der er blevet sat på historien i en del af den danske presse.
Længere forløb - også før Trump
Før Jørgen Wæver Johansen begynder at kommentere på kritikken, pointerer han, at der har været tale om et længere forløb over næsten ti år, hvor selskabet har forsøgt at finde de rette udenlandske samarbejdspartnere og investorer.
Og i 2023 - før Donald Trump blev genvalgt som præsident - blev han og Hardenberg sat i kontakt med den nye bestyrelsesformand, Josette Sheeran, og holdet omkring hende i Greenland Development Partners, gennem den grønlandske repræsentation i Washington D.C, fordi selskabet var den eneste kildevandsproducent i Grønland.
- Det har kulmineret i, at de nu er blevet minoritetspartnere, siger Jørgen Wæver Johansen.
Kan du fortælle beløbet for investeringen samt størrelsen på ejerandelen, I har afgivet?
- Nej, det kan jeg ikke. Vi er jo en privat, erhvervsdrivende virksomhed. Når vi indgår aftaler med andre, så er det baseret på en forretningsmæssig fortrolig aftale. Det er ikke noget, man udbasunerer i pressen. Det ville være højest besynderligt at gøre på den måde.
Josette Sheerans CV spænder bredt. Hun har været tidligere viceudenrigsminister under George W. Bush. Derudover har hun været formand for FN's fødevareprogram og næstformand i Verdens Økonomiske Forum.
Herudover har hun bestyrelser i virksomheder såsom danske Vestergaard International, der har vandfiltreringsproduktet Lifestraw.
Det er netop denne her erfaring, som Jørgen Wæver Johansen håber, kan få Greenland Water Bank til at blive en international virksomhed.
- For hvis vi alene skal basere vores virksomhed på det grønlandske marked, så forbliver vi meget små, siger han og uddyber:
- Hvis man er fra et geografisk, perifert område som Grønland, der ligger væk fra alle større markeder, så skal man have de rette samarbejdspartnere; ellers kan det ikke lykkes.
I 2024 havde selskabet personaleudgifter for 37.000 kroner samt et underskud efter skat på 20.000 kroner.
Mistænkeliggørelse
I artiklen fra Politiken bliver det problematiseret, at Jørgen Wæver Johansen er gift med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S).
Men den kritik, mener han selv, har en underliggende præmis og fordom om, at grønlændere ikke kan finde ud af reglerne om habilitet.
- Enhver ved jo, at der er klare retningslinjer og lovgivning vedrørende habilitet her i Grønland. Det er klart, at de bliver fulgt af både min hustru, og - formoder jeg - de øvrige medlemmer af naalakkersuisut.
Men kan du forstå det relevante i at spørge, siden du er gift med Vivian Motzfeldt, og der er tale om en amerikansk forbindelse?
- Nej, det kan jeg egentlig ikke. Det forudsætter jo, at man skulle tro, der ikke var klare retningslinjer og lovgivning på området i Grønland. Igen er der tale om en problemstilling, som ikke eksisterer, men man forsøger at skabe.
Det er også Jørgen Wæver Johansens opfattelse, at artiklen fra Politiken er skrevet på en måde, der mistænkeliggøre fremfor at oplyse.
- Hele forløbet bærer præg af, at der er mange, særligt danske journalister, som har et narrativ, der bliver skrevet på forhånd og på ingen måde ønsker at gøre en god gerning for Grønland eller grønlændere.
- Snare tværtimod synes jeg, at det bærer præg af, at flest muligt skal mistænkeliggøres i denne her proces.
Dobbeltmoral i den danske presse
Naaja Nathanielsen har fortalt til KNR, at hun ikke ser noget problem i, at en grønlandsk virksomhed samarbejder med amerikanske investorer, så længe de følger reglerne.
Lignende fortæller direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.
Selv finder Jørgen Wæver Johansen opmærksomheden som udtryk for en sensationshungrende dobbeltmoral i dele af den danske presse.
Her nævner han blandt andet, hvordan majoriteten af ejerskabet i Aarhus Lufthavn blev solgt til et amerikansk firma tidligere på året.
- Når det er ganske normalt i Danmark, at selv kritisk infrastruktur kan sælges til amerikanske investorer, uden man ser det mærkelige i det, men at (det er en stor historie, red.) når det er en meget lille, grønlandsk virksomhed med amerikanske investorer, det, synes jeg, er spøjst.
Men har I gjort jer betænkeligheder om, at investoren er tæt på Trump-administrationen?
- Jeg ved ikke, om du kan sige, at vores investor er tæt på Trump-administrationen. Sammensætningen af vores investors bagland er ikke noget, vi har kendskab til, siger han og fortsætter:
- Det vigtigste er jo, at vi er med til at skabe en positiv udvikling i det samfund, vi lever i. Det gør vi inden for de regler og systemer, der er.
Jørgen Wæver Johansen finder det kritisabelt, hvis amerikanske investorer skal svare på spørgsmål om deres politiske ståsted, når de skal investere i projekter i Grønland.
- Det er jo en mærkelig situation at stå i, siger han.
- At man på forhånd skal mistænkeliggøre amerikanske mennesker for, hvilken politisk holdning de har, hvis de - Gud forbyde det - vil indgå et samarbejde med grønlandske virksomheder.
- Jeg ved ikke, hvilke politiske holdninger og hvem Gud og hver mand i USA måtte stemme på.
