Børnetalsmand: Vores hjælp til psykisk udsatte børn og unge er ikke nok
- Vi har et land, hvor næsten alle har en eller anden form for traume. Men den psykiske hjælp er der simpelthen ikke. Det er det, som særligt springer i øjnene på mig, når jeg læser denne her rapport.
Sådan siger børnetalsmanden i Meeqqat Pisinnaatitaaffiinut Sullissivik (MIO), Aviâja Egede Lynge, omkring den rapport, som Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for at kortlægge den sociale ulighed i Grønland.
Rapporten bygger på data fra befolkningsundersøgelser i Grønland fra 1993 til 2018. Den viser, at uligheden i befolkningen i forhold til blandt andet rygning, kræft og mental sundhed er stigende. Det gælder især forekomsten af selvmordstanker og/eller selvmordsforsøg, hvor over 40 procent af dem med lavest velstand har haft netop det.
Og det kommer ikke bag på Aviâja Egede Lynge:
- Jeg er faktisk slet ikke overrasket. Jeg har de sidste otte år rejst næsten hele Grønland rundt og set denne enorme ulighed og faktisk også italesat den. Når vi ved, at så mange kæmper psykisk, så ville jeg gerne spørge politikerne, hvorfor man så ikke begynder at prioritere psykologisk behandling og hjælp, siger hun.
Selvom der har været øget fokus på de sociale – og især psykiske problemer – i Grønland, så er det altså ikke noget, som har gjort en konkret forskel og hjælper hos dem, der har brug for det.
Aviaja Egede Lynge mener, at de mange strategier og indsatser, man har haft på området de sidste mange år, har haft et skævt fokus og ikke skaber mærkbare forandringer for landets udsatte børn og unge.
- Jeg ved også fra mange af mine rejser, at alle de penge man bruger på oplysningskampagner altså ikke er det, som vender billedet i Grønland. De når simpelthen ikke de målgrupper, man gerne vil hjælpe. De her mennesker lever i forvejen med deres traumer og afmagt til hverdag, hvordan skal en reklame hjælpe på det?
Vi glemmer målgruppen
Hos Foreningen Grønlandske Børn ses der også med bekymring på rapportens resultater.
Julie Lynge, der er sekretariatsleder i foreningens afdeling i Nuuk, arbejder med udsatte børn og unge, som har socialsager i kommunen.
- Jeg synes jo det kalder på, at vi allesammen stopper op og ser indad og spørger os selv, om det vi gør er det rigtige. De indsatser, og den måde vi arbejder på - når vi rent faktisk ud til dem, vi gerne vil nå ud til, spørger hun.
Hun er klar over, at der har været mange initiativer og indsatser på området, men at man alt for ofte glemmer at rette blikket mod de mennesker, som man forsøger at hjælpe. Myndighederne skal inddrage dem i processen og spørge, hvad de rent faktisk har brug for.
- Noget af det, som har manglet allermest, er, at vi går i dialog med den målgruppe, som det rent faktisk handler om. Er vi sikre på at de forskellige forebyggelsesstrategier, som vi laver, passer til målgruppen, som de er tiltænkt. Eller laver vi strategier, som menneske skal passe ned i, siger Julie Lynge.
Børnene betaler prisen
Og der er hårdt brug for hjælpen hos landets børn og unge, som bliver mere og mere desperate efter den, fortæller Aviâja Egede Lynge.
Hvis ikke der bliver gjort noget for at ændre udviklingen og understøtte de unge, som slås med psykiske problemer, så kan vi komme til at betale prisen mange år frem.
- Rapporten viser jo også, at denne her udvikling vokser med alderen, og så fortsætter den onde cirkel igen og igen og igen. Vores nuværende generation betaler allerede prisen, og det er ved at være for sent med den nye generation. Får de ikke den psykiske hjælp, som skal til, så vil deres børn også videreføre det, siger hun.
Aviâja Egede Lynge understreger, at det er børnene og de unge, som betaler den højeste pris, men at vi også som land bør tænke over, hvad vi vil gøre for at bremse udviklingen blandt børnene og de unge:
- Tallet stiger. Det er en krisesituation. Vi må og skal til at se på, hvordan mennesket har det i det her land, hvis vi skal komme videre som land.
KNR har forsøgt at få et interview med naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit, men det har ikke været muligt før deadline.
