Ny rapport: Den sociale ulighed i sundhed stiger

Der er stor social ulighed i blandt borgernes sundhed, og udviklingen er stigende.

Det viser en ny rapport, der er udarbejdet af Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten bygger på data fra befolkningsundersøgelserne i Grønland fra 1993 til 2018.

- Det vigtigste, rapporten viser, er, at der på mange områder er en stigning i den sociale ulighed i Grønland. Det er overraskende, siger professor ved Statens Institut for Folkesundhed i Grønland, Peter Bjerregaard, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Rapporten viser, at det gennemgående er de mennesker uden uddannelse eller med lav socialøkonomisk position i samfundet, der har den dårlige sundhed. Det kan for eksempel ses ved antallet af daglige rygere.

Her ryger over 80 procent af dem med lavest velstand dagligt. På den anden side ryger 33 procent af dem med højest velstand dagligt.

- Så er der steder, hvor der ikke er store forskelle. Det er mere medicinske områder såsom diabetes og forhøjet blodtryk, siger Peter Bjerregaard.

Et andet område, hvor der er stor social ulighed, er for eksempel ved mental sundhed. Det gælder især forekomst af selvmordstanker og/eller selvmordsforsøg. Over 40 procent af dem med lavest velstand har haft selvmordstanker og/eller -forsøg, hvorimod 15 procent af dem med højest velstand har haft samme forekomst.

Overvægt blandt de mest velstående

Et overraskende resultat fra undersøgelsen er, at de, der er mest velstående, også er den gruppe, hvor flest er svært overvægtige.

- I gamle dage var det sådan, at der var mangel på mad, og derfor kunne de velstående også spise mere, og derfor var der flere overvægtige. I de fleste europæiske og nordamerikanske lande har det ændret sig, men ikke i Grønland, siger Peter Bjerregaard.

Undersøgelsens viser, at kun syv procent af dem, der har lavest velstand, har en forekomst af svær overvægt, hvorimod knap 40 procent af dem med højest velstand har en forekomst af svær overvægt.

Hvorfor det forholder sig sådan, siger undersøgelsen intet om.

- Det er så overraskende et resultat, at man bliver nødt til at undersøge det nærmere, siger Peter Bjerregaard.

Åben øjnene for problemet

Rapporten svarer ikke på, hvorfor der er stor social ulighed i sundheden, men sammenlignet med andre lande, så er de overordnede resultater ikke overraskende.

- Det har altid været almindeligt kendt, at hvis man er dårligt socialt stillet, så er man mere udsat for sygdomme, siger Peter Bjerregaard og fortsætter:

- Det, der er overraskende, er, at selvom man i departementet for sundhed og i Paarisa har lavet store indsatser for at formindske de sociale forskelle, så er de der stadigvæk.

Ifølge Peter Bjerregaard kan naalakkersuisut i sin generelle og økonomiske politik mindske de sociale forskelle, men det er på et meget overordnet niveau, og det kan være vanskeligt at løse problemet fuldkomment.

Dog peger han i sin rapport på, at forudsætningen for at vende udviklingen er at udvikle strategier, der arbejder for at fremme ligheden i samfundet gennem adgang til eksempelvis uddannelse og velfærd.

Løsningerne på uligheden starter dog med, at politikerne og sundhedsvæsenet åbner øjnene for, at uligheden i landet stiger.

- Det gode ved sådan en rapport er, at det sætter nogle tal på og undersøger forskellige typer af sociale forskelle såsom rygning og selvmordstanker.