Vittus skal forklare sig til Naalakkersuisut på torsdag

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, er i skrivende stund i gang med at lave sin redegørelse til naalakkersuisut omkring sine udtalelser til både Politiken og konferencen i Canada.
Foto © : KNR
Skrevet af Malik Brøns
19. december 2016 11:35

Vittus Qujaukitsoq har i et interview til Politiken blandt andet beskyldt Danmark for at være arrogant over for Grønland og truet med at smide USA ud af Pituffik.

LÆS OGSÅ Danmarks arrogance er altødelæggende

Formanden for naalakkersuisut, Kim Kielsen, meldte fredag ud på et pressemøde, at han stadig har tillid til Vittus Qujaukitsoq som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Samtidig gjorde Kielsen det dog klart, at han han vil en forklaring fra sin naalakkersuisoq.

Og den forklaring ligger klar på torsdag. Udenrigsdirektoratet oplyser, at Qujaukitsoqs redegørelse forventes, at blive behandlet i naalakkersuisut på torsdag, siger direktør for udenrigsdirektoratet Kai Holst Andersen.

LÆS OGSÅ Udvalg tager Qujaukitsoqs forklaring til efterretning

Vittus Qujaukitsoq var fredag i samråd med udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg. Efter mødet tog formanden for udvalget, Ane Hansen fra IA, redegørelsen til efterretning, mens udvalgets næstformand, Justus Hansen fra Demokraterne, udtrykte utilfredshed med naalakkersuisoq for udenrigsanliggenders redegørelse.

LÆS OGSÅ Vittus skal stå skoleret for udvalg