Vittus skal stå skoleret for udvalg

Det er ikke på sin plads at true med at smide USA ud af Thule og melde sig ud af rigsfællesskabet, uden at drøfte det med Inatsisartut, det mener Ane Hansen formand for Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg.
Foto © : KNR
Skrevet af Malik Brøns
14. december 2016 16:47

- Det er for nemt at sige: 'Vi vil ikke høre på jer, 'smut'. Det kan måske i uøvede ører lyde rigtig godt, men når man ser realiteterne på hvordan de andre lande forhandler og set hvilke konsekvenser det i mange år har ført til, så synes jeg ikke, at det er på sin plads at føre diplomati på den måde, siger hun.

LÆS OGSÅ Demokraterne rystet over Vittus

Inatsisartut har tilsluttet sig Naalakkersuisuts forslag om, at en bredt sammensat kommission skal se på de muligheder, der kan være for en særlig grønlandsk forfatning. Men det er ikke Inatsisartuts plan om at skabe splid enten i rigsfællesskabet eller med USA, siger hun.

- Der er ingen tvivl om, at vi vil blive selvstændige. Vi bør arbejder mod det mål, uden at søge fjendebilleder, men ved at skabe partnerskaber.

LÆS OGSÅ Danmarks arrogance er altødelæggende

Hun er også forbavset over at Vittus Qujaukitsoq viser sin støtte til Trump, og gør udtryk for sine forhåbninger om, at USA vil finansere Grønlands selvstændighed uden, at drøfte det med både Inatsisartut eller Naalakkersuisut.

- Det er ikke blevet drøftet hverken i Naalakkersuisut eller Inatssiartut om Trumps politiske linje er støtteværdig.

Hun har derfor indkaldt naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq til samråd for at få uddybninger om disse udtalelser til inatsisartuts udenrigs og sikkerhedspolitisk udvalg. Mødet holdes på fredag.

LÆS OGSÅ Kim Kielsen afviser udmeldelse af Rigsfællesskabet

Hun vil dog ikke udtale sig om mulige konsekvenser for Vittus Qujaukitsoq, men konstaterer:
- Vores ønske er, at dialogen føres med en ordentlig tone, så vort land ikke lider skade.

LÆS OGSÅ Først bekymret når kritikken kommer fra Kielsen