Vittus: Ironbark er det fremmeste mineselskab
Naalakkersuisoq for råstoffer Vittus Qujaukitsoq mener, at Ironbark er det selskab, der står forrest i køen, når det kommer til udvinding. Og han håber, at udvindingen af zink og bly vil give penge og arbejdspladser til landet.
- Ironbark er blandt de fremmeste projekter, som står til at blive realiseret.
- Med tanke på, at vi mangler arbejdspladser samt indtægter til landskassen er dette projekt vigtigt, siger naalakkersuisoq for råstoffer Vittus Qujaukitsoq.
Læs også Citronen indgår aftale med kinesisk mineselskab
Vi har før set, at Naalakkersuisut har forhandlet i lang tid om en udvinding tilladelse, men så ender det ofte med manglende finansiering. Men denne gang er råstofs-ministeren ikke bekymret omkring finansieringen.
- Selvfølgelig kan vi ikke sige at alt er fuldstændig sikkert endnu, men Ironbark har selv meldt ud, at de vil finansiere det. Vi er så tæt på målet at finansieringen næsten er på plads.
Læs også Ironbark afviser fortsat royalty
Ironbarks direktør, Jonathan Downes understregede under høringsmødet, at de allerede har haft indledende konsultationer med kinesiske investorer. Desuden tyder alt på, at prisen for zink holder sig eller muligvis endda vil stige.
Hvis priserne ikke ændrer sig drastisk, er Naalakkersuisuts håb, at projektet realiseres.
- Derfor håber Naalakkersuisut, at verdensmarkedspriserne ikke ændrer sig meget, så projektet kan blive til virkelighed, siger naalakekrsuisoq for råstoffer Vittus Qujaukitsoq.
Læs også Ironbark er klar til zink- og blymine
Hvis udvinding af zink og bly bliver til virkelighed, lover Vittus Qujaukitsoq ikke at gå på kompromis med loven om råstoffer, hvor sundhed, miljø og sikkerhed er centrale.
Høringsmøderne i Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat blev aflyst på grund af stormen.