Vigtigt valg for indianere

I denne uge afholdes et valg som vil have stor betydning for Canadas oprindelige folk.
15. juli 2012 15:08

I denne uge er der valg om hvem der skal være Canadas øverste indianer høvding. Det er et valg der også er vigtigt for Canadas Inuit, fordi meget af det høvdingerne gør, har indflydelse på Inuits politik og dagligliv. I det hele taget er valget meget vigtigt for Canadas oprindelige folks fremtid, og denne gang måske endnu mere vigtigt end normalt.

Valget er anderledes, dels fordi fire ud af de otte kandidater til topstillingen er kvinder. Men mest fordi kandidaternes valgprogram har fået et markant nyt indhold.

Tidligere gik høvdingerne til valg på krav om bedre uddannelse, bedre sundhedstjeneste osv,  men denne gang har tonen og mærkesagerne ændret sig. Denne gang handler det om ressource udvikling.

Som den nuværende høvding Shawn A-in-chut Atleo ofte har sagt - der er ikke ét eneste ressource udviklings projekt i Canada som ikke foregår, helt eller delvist, på oprindelige folks land.

Så denne gang handler det ikke blot om at få lov til at modtage nogle royalties fra resource udvikling; nu handler det om at deltage som partnere eller ledere af projekterne. Fremover skal de store mineselskaber tvinges til at forhandle direkte med Indianere og derfor også med Inuit, på deres land.

De 630 regionale indianer høvdinger der i denne weekend er samlet i Toronto for at vælge den nye øverste høvding, vil have en høvding som vil forsvare deres interesser og som vil stoppe de ressource udviklings projekter, som indianer-stammer mener vil skade deres miljø og deres kultur.

Nu er det dem der vil styre ressource udviklingen. Valget afventes med spænding.