I dag kom børnerettighedsinstitutionen MIO med et notat, hvor de havde indsamlet og undersøgt otte sager, hvor børns rettigheder var blevet krænket i hænderne på det grønlandske sundhedsvæsen.

I tre af de otte sager havde sundhedsvæsenets behandling – eller mangel på samme – haft fatalt udfald.

Men et er dødsfaldene og fejlbehandlingen. Noget andet er tiden efter, når forældrene alt for ofte står alene uden nogen form for omsorg og støtte fra et sundhedsvæsen, der ifølge Aviâja Egede Lynge ikke formår at give familierne den fornødne hjælp:

- Jeg synes bare, de står for alene. Der er alt, alt for mange familier, som står helt alene. Fordi sundhedsvæsenet og systemet generelt er indrettet på en bestemt måde, siger hun og fortsætter:

- Det var også det, vi så i sagen med Manumina og hendes forældre. Det er en jungle. Hvem skal rådgive i forhold til sorgprocessen? Hvordan skal vi klage? Bare i det hele taget at vise omsorg. Det mangler vi, siger hun.

Et system af svigt

I mange andre lande findes der instanser, institutioner og interesseorganisationer, som træder til, når mennesker står midt i en krise i sundhedsvæsenet. Men i Grønland er man stort set overladt til sig selv.

Hvilket er meget alvorligt, mener Aviâja Egede Lynge:  

- I det sundhedssystem, vi har, er retssikkerheden og patientsikkerheden simpelthen bare så lav. Så der er rigtigt mange forældre, som ikke er blevet lyttet til i forhold til deres børn.

Særligt hvis der er sket fejl, som man ønsker at klage over, kan det være et kafkask mareridt at gennemskue, hvordan man forsøger at få retfærdighed og stille de ansvarlige til regnskab:

- Det burde ikke bare lægges ud til folk, som lige har mistet deres barn, at de skal gå ind på en hjemmeside. Der skal tages hånd om dem, og tingene skal forklares på en måde, så det er forståeligt, siger hun og fortsætter:

- For ved man ikke helt præcis, hvad man skal skrive og hvordan, så får man aldrig nogensinde medhold i en klage. For ens klage står op imod en læges journal, siger Aviâja Egede Lynge.

Kulturforskelle kolliderer i klagesystem

I følge børnetalsmanden er der også store udfordringer, når to sprog og kulturer støder sammen i et klagesystem, som ikke er lavet til et land, hvor fejlene sker. 

Derfor er det måske ikke kun vigtigt at se på, hvordan man hjælper familier i sorg med at klage - men også hvordan de skal klage. 

Det mener, Aviâja Egede Lynge: 

- Jeg synes faktisk, at befolkningen står meget svagt her. Vi har brug for at tilpasse vores kultur og sprog meget mere i hele den måde, man kan klage på, siger hun.