KNR har de seneste uger forsøgt at sætte fokus på det forfærdelige forløb før, under og efter seksårige Manuminas død i hænderne på personalet på Dronning Ingrids Hospital.

Men inden, familien valgte at fortælle deres historie til medierne, havde forældrene flere møder med MIO og dets børnetalsmand Aviâja Egede Lynge. Møder som gjorde enormt indtryk på børnetalsmanden:

- Den måde, det var sket på, var simpelthen så tragisk og så uforståeligt. Forældrene stod fuldstændigt alene, samtidig med at de skulle begrave deres datter, siger hun og fortsætter:

- De kunne ikke forstå, hvordan de med tillid til systemet kunne aflevere deres datter til en simpel mandeloperation og få hende tilbage i en kiste, siger Aviâja Egede Lynge.

Tilfældet ville, at MIO, samtidig med at Manuminas forældre henvendte sig, i et stykke tid havde forsøgt at finde lignende sager.

Det gjorde de for at sætte fokus på fejl, forsømmelser og fraværende personale i sundhedsvæsenet. Forældre som blev mødt af en mur, når de bad om behandling til deres børn.  

Mange sager som Manuminas

Derfor er Manumina og hendes sag blevet en blandt syv andre, som i en såkaldt undersøgelse fra MIO skal forsøge at sætte fokus på et sundhedssystem, som svigter familier – og hvor det alt for ofte får en fatal afslutning:

- Det her er ikke kun én sag. Det er et problem, som man er nødt til at forholde sig til. Vi har et sundhedsvæsen, som koster børnenes liv, siger Aviâja Egede Lynge og fortsætter:

- Gennemgående er det et mønster af nogle børn, som skulle have haft hjælp. Man har ikke lyttet til forældrene og deres bekymringer. Selvom de har kæmpet for at blive hørt – og hvor det desværre i flere af sagerne har haft fatale konsekvenser, fortæller hun.  

I tre af de otte sager, som MIO præsenterer i en undersøgelse i dag, er børn døde i hænderne på det grønlandske sundhedsvæsen. To af de tre er babyer. Den sidste er Manumina, hvis forløb de fleste kender alt for godt.

Udfordringer i årevis

Grunden til, at MIO var begyndt at indsamle sådanne sager, var, at man i børnerettighedsinstitutionen længe havde haft en bange anelse om, at børn blev fejlbehandlet i sundhedsvæsenet.

Og at forældre forgæves forsøgte at få hjælp uden at blive hørt. Det blev i den grad bekræftet i MIO’s undersøgelse. Derfor var den vigtig at lave, og derfor er det vigtigt for MIO at råbe rigtigt højt nu, i håbet om at budskabet bliver hørt:

- Det her notat viser, hvad vi i befolkningen godt ved. At der sker fejl, og der er rigtigt mange borgere, som får hjælp for sent – eller aldrig nogensinde får hjælp. Men problemet er, at vi har med landets svageste at gøre. Børn kan ikke forsvare sig selv, siger hun og fortsætter:

- Og forældre, som står i deres livs værste mareridt, er heller ikke dem, som skal råbe op her. Det må vi gøre. For det har vi pligt til, siger Aviâja Egede Lynge.

Politikerne skal prioritere problemet

Derfor siger hun også, at det er på tide at landets politikere én gang for alle kommer på banen og kommer med bud på løsninger.

At de ikke længere gemmer sig bag undskyldninger om enkeltsager – for nu ligger der en bunke på deres bord, som tegner et billede af et helt sundsystem, som svigter de børn, som politikerne gang på gang kalder landets fremtid:

- Børn kan ikke forsvare sig selv. Og vi har børn, som mister deres liv. Derfor skal det opprioriteres. Det er ikke noget, hvor vi kan vente på en ny rapport eller andet. Det er rigtig vigtigt, at der tages ansvar nu. For at det her ikke sker igen, siger hun og fortsætter:

- Det er også rigtigt vigtigt, at vi har et lands ledelse, som vil vise den omsorg og tryghed for befolkningen. For den utryghed, som rigtig mange forældre sidder med, kan vi ikke være bekendt, siger Aviâja Egede Lynge.

For børnetalsmanden indrømmer, at Manuminas og de syv andre børns sager, som hun har arbejdet med de seneste måneder, har gjort indtryk, og det derfor er afgørende, at der gøres noget ved de store problemer i sundhedsvæsenet: 

- Jeg ønsker ikke igen at sidde med sager med børn som er døde, som vi kunne have undgået.