Alt for mange uvaccinerede børn: Vi kender løsningen, men mangler ressourcerne

Det er ingen nyhed, at for mange glemmer at få vaccineret deres børn.
I sundhedsvæsenet har de vidst det i flere år. Alligevel er det ikke lykkedes for dem eller skiftende naalakkersuisit at gøre noget ved problemet.
Et problem, som landslæge Henrik L. Hansen tidligere har sagt, man skal tage alvorligt.
Børnevaccinationsprogrammet skal nemlig beskytte os alle mod spredningen af yderst smitsomme og farlige sygdomme.
Det gælder for eksempel den frygtede mæslingevirus, der for nyligt har været i udbrud i Storbritannien, og som ifølge UNICEF var skyld i omkring 110.000 dødsfald i 2017 – hovedparten børn.
Tilbage i februar beskrev vi her på KNR, hvordan et nyt forsøg afslører, at man ved et simpelt telefonopkald kan øge vaccinationstallet blandt børnene betragteligt.
- Projektet viste, at cirka en tredjedel af forældrene, vi kontaktede, fik deres børn vaccineret efterfølgende, lød det dengang fra Jesper Olesen, der er ledende regionslæge i Sermersooq.
Trods de lovende resultater vil Jesper Olesen dog ikke love, at det bliver fast praksis at ringe til de travle forældre. Ressourcerne kan simpelthen bruges bedre, vurderede han tilbage i februar.
Ser man på den aktuelle vaccinedækning for polio og mæslinger, er tallene bekymrende. Det afslører årsrapporten for børnevaccinationsprogrammet, som blev udtrukket juli 2023.
Vaccine | Ønsket dækning | Aktuel dækning |
Antal børn der har fået tre vaccinationer mod blandt andet polio |
90 procent | 76 procent |
Antal børn der har fået to vaccinationer mod blandt andet mæslinger |
95 procent | 65 procent |
SMS kan hjælpe travle forældre
En mindre ressourcekrævende løsning kunne være at sende en påmindelse på SMS.
Faktisk er der i 2020 lavet et studie, hvor man har undersøgt netop det.
I studiet medvirkede 80 uvaccinerede børn i Nuuk. Fordi studiet er så lille, er resultaterne forbundet med en vis usikkerhed. Det ændrer dog ikke på, at tendensen er positiv.
- Studiet viste, at det havde en effekt på en tredjedel af forældrene, når vi sendte dem en SMS, siger Michael Lynge Pedersen, der er professor i Arktisk Medicin.
SMS-påmindelserne havde altså samme effekt som telefonopringningerne. Op mod 33 procent får vaccineret deres børn, hvis de får en påmindelse på SMS eller ved et opkald.
Derfor kan det undre, hvorfor sundhedsvæsenet ikke er gået videre med SMS-ordningen.
Særligt, når man i Danmark har stor succes med at få flere til at møde op til læge, når man forinden sender en påmindelse på SMS.
IT-system giver intet overblik og kan ikke automatiseres
Spørger man Jesper Olesen, er han sikker på, at det vil have en positiv effekt, hvis man sender forældre et brev i e-boks eller en SMS, når det er tid til, at deres børn skal vaccineres.
Han påpeger dog også, at der skal være sammenhæng mellem den gevinst, man opnår, og antallet af ressourcer, man bruger på at få flere børn vaccineret.
- Der er ingen tvivl om, at påmindelser vil have en effekt. Vi er dog udfordret af, at vores elektroniske patientjournal ikke kan sættes til at sende automatiske påmindelser ud. Det kræver en masse manuelt arbejde. Så det er igen et spørgsmål om ressourcer, siger han til KNR.
Jesper Olesen fortæller, at man arbejder på at få et nyt system til patientjournaler, som skal gøre det nemmere for sundhedsvæsnet og forældrene at få overblik over, hvilke vacciner det enkelte barn mangler.
Han kan dog ikke sige, hvornår det nye system bliver en realitet, eller om det kan bruges til automatisk at sende en påmindelse ud til forældrene.