En tredjedel af vores børn bliver ikke vaccineret

Det kan i værste fald føre til dødsfald, varige mén og skader. Alligevel ryger der hvert år hundredevis af børn ud af det grønlandske børnevaccinationsprogram.

Det store frafald bekymrer sundhedsmyndighederne.

- Det er helt klart en udfordring for samfundet, at vi ikke har så mange, der bliver vaccineret. Det giver mulighed for, at der kan opstå epidemier, og at der er en række børn og unge, som ikke er beskyttet mod visse sygdomme, siger landslæge Henrik L. Hansen.

Børnevaccinationsprogrammet starter så snart et barn bliver født og fortsætter indtil 12-årsalderen. Gennem årene bliver barnet tilbud forskellige vacciner mod en række af de mest alvorlige sygdomme, som kan udgøre en risiko for barnet helbred.

LÆS OGSÅ Sundhedscenter vil undgå farlig sygdom

Men når op mod en tredjedel af de grønlandske børn på en årgang ikke bliver vaccineret, så udgør det ikke bare en risiko for det enkelte barn, men hele samfundet, advarer landslægen.

- Når der er så mange, der ikke bliver vaccineret, kan der rent faktisk optræde en egentlig epidemi. Det vil sige, hvis der først kommer mæslinger ind i Grønland, så kan den sprede sig. Det er en meget alvorlig sag.

Langt fra målsætningen

Vaccinen mod blandt andet polio, difteri, stivkrampe og kighoste er en af de vacciner, som mange børn i herhjemme ikke får taget. Vaccinen gives af tre gange, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Barnet er nu beskyttet indtil 5-6-årsalderen, hvorefter det skal revaccineres.

Ifølge tal fra departementet for sundhed var det kun 78 procent af de grønlandske børn, der i 2021 fik de tre første stik af vaccinen. Målet er ellers, at 90 procent bliver vaccineret.

LÆS OGSÅ To personer smittet med mæslinger i Inuvik

Og det er der ifølge Henrik L. Hansen en god grund til.

- Polio og mæslinger er meget smitsomme sygdomme. Når de ikke ser så faretruende ud, så er det fordi, at vi har glemt, hvor alvorlige de er. Men de er ikke forsvundet overhovedet. Lige nu ser vi i New York, at der er spredning af polio, så vi må ikke tro, at de ikke pludseligt kan være her igen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at der skal være en vaccinationsdækning på 80 procent for at opnå flokimmunitet mod polio.

Også MFR-vaccinen, som beskytter mod blandt andet mæslinger, har en meget lav tilslutning i Grønland. I 2021 fik kun 66 procent af børnene vaccinen. Tallet er igen langt fra målsætningen om 95 procents vaccinedækning.

I sjældne tilfælde kan mæslinger føre til hjernebetændelse, der kan medføre varige hjerneskader og dødsfald.

Ifølge landets sundhedsmyndigheder fik næsten alle børn mæslinger, inden MFR-vaccinationen blev indført. I dag er sygdommen sjælden, men der har været flere smittetilfælde blandt vaccinerede, som har ført til dødsfald blandt børn.

Foto © : Christine Hyldal/ KNR

Coronapandemien, der er stadig en realitet, har fået mange til at lade sig vaccinere. I dag er 68 procent af befolkningen vaccineret med minimum to stik vaccine. Her står folk i kø ved Inussivik-hallen i Nuuk.

Grønland halter efter resten af verden

Sammenligner man vaccinationsdækningen i Grønland med andre steder i verden, så ligger vi herhjemme i den tunge ende.

Ifølge tal fra WHO er mere end 80 procent af de yngste børn i verden er vaccineret mod polio. Når det gælder mæslinger, er tallet på 71 procent.

LÆS OGSÅ Tyskland vedtager lov om tvungen mæslingevaccine

Da der er forskel på, hvordan børnevaccinationsprogrammerne er indrettet i de enkelte lande, og hvordan man opgør vaccinationsdækningen, skal man tage tallene med et vist forbehold. Dog giver tallene fra WHO et fingerpeg om, at noget skal gøres, hvis vi i Grønland ønsker, at flere skal vaccineres.

Forklaringen på, at mange børn ikke bliver vaccineret, skyldes ifølge landslæge Henrik L. Hansen, at det i højere grad er blevet et individuelt ansvar at huske at få vaccineret sine børn vaccineret.

- Traditionelt har sundhedsvæsenet indkaldt til vaccination, og det gør man også stadig flere steder i landet. Men i Nuuk sker der ingen indkaldelse. Forældrene skal nu selv tage ansvar for at sikre, at børnene bliver vaccineret, siger han.

Vores børn skal ikke frygte hepatitis B

At børnevaccinationsprogrammet virker, kan man se, når det gælder smittespredningen af hepatitis B blandt unge. For cirka 12 år siden begyndte man nemlig at vaccinere mod sygdommen, og i dag er det derfor meget sjældent, at  unge rammes af hepatitis B.

- Alle de udfordringer der er i den ældre generation med en kronisk hepatitis B infektion, den må vi forvente med tiden helt forsvinder. Det er en succeshistorie, som vi kan være stolte af, siger Henrik L. Hansen.