Forsøg skaber vaccinationsboom blandt uvaccinerede børn

Flere forældre får deres børn vaccineret, hvis blot de får en påmindelse fra sundhedsvæsenet. Problemer er bare, at de mange opkald tager tid fra andre patienter, siger ledende regionslæge.
Vaccinationsdækningen blandt grønlandske børn er langt lavere end i andre vestlige lande. Det gør den grønlandske befolkning sårbar overfor alvorlige virusudbrud. Foto © : Affinity Health/Flickr Creative Commons
07. februar 2024 07:51

”Aluu, jeg ringer, fordi jeg kan se, at dit barn ikke er blevet vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Husk, at du alle hverdage kan komme ned på sundhedscenteret og få vaccineret dit barn.”

Nogenlunde sådan har det lydt, når sundhedsvæsenet har ringet til lidt mere end hundrede forældre i Nuuk, for at minde dem om, at deres barn ikke er blevet vaccineret med den såkaldte MFR1-vaccine. En vaccine, der blandt andet beskytter børnene mod den frygtede mæslingevirus.

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet starter så snart et barn bliver født og fortsætter indtil 12-årsalderen. Gennem årene bliver barnet tilbud forskellige vacciner mod en række af de mest alvorlige sygdomme, som kan udgøre en risiko for barnet helbred.

Sygdomme som er omfattet af vaccinationsprogrammet:
• Tuberkulose
• Hepatitis B (smitsom leverbetændelse type B)
• Difteri 
• Tetanus (stivkrampe)
• Kighoste
• Polio (børnelammelse)
• Meningitis 
• Mæslinger
• Fåresyge
• Røde hunde
• Livmoderhalskræft (kun piger) 

Kilde: De grønlandske sundhedsmyndigheder.

De mange opkald er en del at et forsøg, hvor myndighederne har undersøgt, hvorfor mange børn ikke bliver vaccineret, og om man kan få flere til at tage vaccinen, hvis man giver de travle børnefamilier en venlig påmindelse om, at der altså er noget, de har glemt.

Spørger man Jesper Olesen, der er ledende regionslæge i Region Sermersooq, er der ikke tvivl om, at opringningerne har en positiv effekt.

- Projektet viste, at cirka en tredjedel af forældrene, vi kontaktede, fik deres børn vaccineret efterfølgende. Vi blev overhovedet ikke mødt med, at forældrene havde valgt vaccinen fra. Vi oplevede nærmere, at forældrene havde glemt det, eller ikke var opmærksomme på tilbuddet, siger regionslægen.

Bekymrende få får deres børn vaccineret

KNR har tidligere skrevet om, at der er alt for mange børn, som ikke følger det det nationale børnevaccinationsprogram.

Dengang sagde landslæge Henrik L. Hansen, at den lave vaccinedækning er med til at øge risikoen for, at der kan opstå epidemier i Grønland. Sker det, kan det få fatale konsekvenser for befolkningen – særligt børn.

- Polio og mæslinger er meget smitsomme sygdomme. Når de ikke ser så faretruende ud, er det fordi, at vi har glemt, hvor alvorlige de er. Men de er ikke forsvundet overhovedet. Vi må ikke tro, at de ikke pludselig kan være her igen, lød det i 2022 fra landslægen.

Ser man på den aktuelle vaccinedækning for polio og mæslinger, er tallene bekymrende. Det afslører årsrapporten for børnevaccinationsprogrammet, som blev udtrukket juli 2023.

Vaccinationsdækning i Grønland
Vaccine Ønsket dækning Aktuel dækning
Antal børn der har fået tre vaccinationer
mod blandt andet polio
90 procent 76 procent
Antal børn der har fået to vaccinationer
mod blandt andet mæslinger
95 procent 65 procent

Opkald tager tid fra andre patienter

Selvom mange børn bliver vaccineret, hvis blot man ringer og giver forældrene en påmindelse, skal man ikke forvente, at det bliver ny praksis. Sundhedsvæsenet er nemlig hele tiden nødt til at prioritere sine sparsomme ressourcer, og Jesper Olesen er ikke sikker på, at det giver mest sundhed for pengene, når man bruger kræfter på at ringe rundt til forældrene.

- Det er meget vigtigt, at vi får vores børn vaccineret. Men det her forsøg har været en stor belastning, da det har kostet én mandskabstime per vaccine.

Er det meget?

- Det er ekstremt meget. Normalt er der afsat 15-20 minutter til en konsultation. Når vi bruger tid på at ringe til forældrene, tager det tid fra andre opgaver så som at se på børn med eksem, siger Jesper Olesen.

Jesper Olesen, ledende regionslæge i Sermersooq, erkender, at der er store udfordringer med at få nok børn vaccineret i regionen. Foto © : KNR

Regionslæge: Vi skal overveje, om vi gør det godt nok

Sammenlignet med resten af landet er det særligt i Region Sermersooq, at vaccinationsdækningen er lav. Derfor mener Jesper Olesen også, at de i regionen må se indad og overveje, om vaccinationstilbuddet er godt nok.

- Der er jo et eller andet, der ikke fungerer, når der er så mange, som ikke bliver vaccineret, siger regionslægen.

Selv peger han på, det måske ikke er optimalt, at forældrene skal afbryde deres arbejde for at være på Dronning Ingrids Sundhedscenter mellem 14.30-15.00 på alle hverdage, hvis de ønsker at få vaccineret deres barn.

- Det passer måske ikke så godt ind for en børnefamilie. Det kan godt være, at vi skal bevæge os ud i institutionerne for at sikre, at de bliver vaccineret. Men den løsning er heller ikke uden problemer, siger Jesper Olesen.

Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt man skal ændre praksis i Region Sermersooq for at få vaccinationsdækningen op.

I første omgang overvejer styregruppen for børnevaccinationsprogrammet, om de skal gentage deres forsøg med at ringe og give forældrene en påmindelse om, at deres barn mangler at blive.