Vi får mindre for pengene
Varerne i Grønland er blevet dyrere. Og det er hovedsageligt højere afgifter, der blev indført sidste år, der har fået forbrugerpriserne op.
- Særligt afgifter på alkohol, tobak og sukker satte rammerne for stigningen i forbrugerpriserne, skriver Grønlands Statistik.
Deres tal viser også, at især varegrupperne "Fødevare og Restauranter" og "Hoteller" bidrager til stigningen.
LÆS OGSÅ Finanslov for næste år vedtaget
Når det hele gøres op, så er forbrugerpriser steget med 2,4 procent. Det er den højeste inflation siden juli 2012, hvor inflationen toppede med 4,3 procent.
- En generel stigning i forbrugerpriserne forværrer den reelle indkomst for den erhvervsaktive befolkning, hvis lønningerne ikke vokser i samme tempo, skriver adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik ved Ilisimatusarfik, Javier Anaut, til KNR.
Men denne stigning er ikke foruroligende, vurderer han.
- Reallønnen i Grønland er heldigvis stabil, siger han.
Realløn handler om, hvordan lønudviklingen og prisudvikling hænger sammen.
Og i Grønland er den altså stabil, og det betyder, at der er en balance mellem, hvad man får i løn og de varer, man købe for lønnen.
Følsom økonomi
Og selvom stigningen i den her omgang ikke er alarmerende, så viser det, hvor følsom vores økonomi er.
- Det fremhæver, hvor følsom Grønland er over for ændringer i importtolden. Mønsteret med akkumulerede stigninger på en procent til to procent i årene før er faktisk blevet almindeligt, skriver Javier Anaut.
Coronakrisen vil dog have stor indflydelse, når forbrugerpriserne skal gøres op i den nærmeste fremtid.
- Der vil være en faldende efterspørgsel efter rejser og lufttransport, der presser priserne ned på restauranter og hoteller i Grønland i de kommende måneder.
LÆS OGSÅ 175 virksomheder har bedt om økonomisk hjælp i coronakrise
- Det er turistbranchen og den offentlige sektor, der vil lide mest under denne krise. Dette vil afspejles i den næste publikation af forbrugerprisindekset. Prisniveauerne vil være lavere, indtil landet åbner igen, skriver Javier Anaut.
Det vil betyde lavere priser, men det er ikke nødvendigvis godt nyt.
- Producenter og tjenesteudbydere vil kæmpe hele året på grund af det, og de kan gå konkurs, hvis der ikke er tilstrækkelig økonomisk bistand, skriver Javier Anaut til KNR.
