Sygeplejerske fra Uummannaq: - Vi bliver ofte overbebyrdede
- Når man er den eneste, der taler grønlandsk, bliver det en tung byrde.
Det fortæller Pipaluk Kleemann.
Hun er sygeplejerske og har netop afsluttet et tre-måneders vikariat i Uummannaq. Før var hun ansat i Nuuk.
Pipaluk Kleemann holder meget af sine danske og ikke-grønlandsktalende kollegaer. De kan ikke undværes, understreger hun overfor KNR.
Dog savner hun mere fokus på den grønlandske arbejdskraft i Sundhedsvæsenet. At de bliver skærmet mod det pres og de forventninger, der opstår, når man er en af de få ansatte, der forstår sproget, kender kulturen og arbejdsgangene.
- Vi må ofte fungere som tolke – mange gange om dagen, siger Pipaluk Kleemann, der tit må lægge sine normale opgaver til side, når der er brug for hjælp til oversættelse.
- Vi bliver ofte overbebyrdede. Hvis der for eksempel i skadestuen kommer en patient, der kun taler grønlandsk, må jeg tage mig af vedkommende, fordi vi taler samme sprog, siger Pipaluk Kleemann.
Det samme gør sig gældende, når der er stuegang, eller når telefonen ringer, og personen kun taler grønlandsk. Også i sin fritid bliver hun ringet op fra arbejdet, hvis der er brug for hjælp til at oversætte.
Derudover oplever Pipaluk Kleemann, at de nyansatte fra Danmark og andre steder ikke får en grundig nok introduktion til jobbet, landet og kulturen af ledelsen.
- Forholdene her i Nordgrønland – vores kultur og sprog – er helt unikke. Når de udefrakommende kommer, gør de det ofte kun kortvarigt, og i min optik bliver de slet ikke ordentligt “klædt på”, siger hun.
Hun savner derfor, at ledelsen tager et ansvar for at sikre, at ansatte udefra får en ordentlig modtagelse og introduktion til arbejdet.
Større krav til kulturelt kendskab
Pipaluk Kleemann oplever altså, at der hviler et enormt ansvar på det grønlandsktalende personale for at få Sundhedsvæsenet til at hænge sammen.
Men hvis man vil skabe et bæredygtigt Sundhedsvæsen, og undgå at flere flygter til andre jobs, skal det ændres, pointerer Pipaluk Kleemann og tilføjer:
- Det ansvar bør ledelsen tage på sig.
At sikre, at de korttidsansatte og vikarerne får en bedre forståelse af vilkårene i Sundhedsvæsenet i Grønland, vil fjerne noget af presset på de grønlandsktalende, mener hun.
- Det burde måske være et krav, at man har sproglige, kulturelle og historiske forudsætninger – at man er klædt på til det sted, man skal arbejde. Vi bør ikke altid være dem, der skal tilpasse os. Det er uretfærdigt, siger Pipaluk Kleemann.
Hun gætter på, at antallet af fastansatte vil falde yderligere, hvis ikke der sker en forandring. Og det vil i sidste ende gå ud over patienterne og sundheden i landet:
- Vi har allerede set det: Hvis en grønlænder kun taler grønlandsk og henvender sig til Sundhedsvæsenet, kan vedkommende ikke få hjælp, selv i sit eget land, siger hun.
- Hvis der ikke handles nu, vil grønlænderen blive frataget sine rettigheder, eller sagt ligeud: vedkommendes rettigheder vil gradvist blive færre. Og det er ikke den vej, vi skal gå – vi skal gå fremad, ikke baglæns, afslutter Pipaluk Kleemann.
Glade for assistancen
KNR har rakt ud til Sundhedsledelsen i det grønlandske Sundhedsvæsen, for at høre, hvad de tænker om kritikken.
I en mail svarer Ella Skifte, vicedirektør i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, at man fra ledelsens side anerkender, at sundhedsvæsenet er presset, at man derfor er afhængig af arbejdskraft udefra.
- Det betyder, at der trækkes på de fastansatte, når det drejer sig om grønlandske forhold, logistik, sprog og kultur. For at aflaste og beskytte vores faste medarbejdere, har vi en række forskellige indsatser for at styrke vores rekruttering og introduktion af nye medarbejdere, skriver Ella Skifte.
- Men for nye medarbejdere vil det altid være udfordrende at skulle lære rigtig mange ting på kort tid, både hvad angår selve jobfunktionen og livet udenfor arbejdspladsen. Det er især en stor udfordring her om sommeren, hvor vi har brug for ekstra vikarer, som skal afløse de faste medarbejdere, som skal afholde ferie.
- Samtidig skal vi huske, at vikarerne kommer for at aflaste de faste medarbejdere og også tager ekstra vagter, når der mangler personale. Og at det at blive ringet op i fritiden ved sygdom eller lignende gælder for alle i hele Grønland, pointerer vicedirektøren.
- Vi er rigtig glade for, at der kommer medarbejdere udefra. Dem er vi afhængige af, som vilkårene er lige nu, og samtidig skal vi tage hensyn til vores faste medarbejdere, som kan opleve flere opgaver i dagligdagen, afslutter Ella Skifte.
KNR har også forelagt kritikken for naalakkersuisoq for Sundhed- og Personer med handicap, Anna Wangenheim (D).
Foreløbigt har vi ikke fået svar på denne henvendelse.
