Kvinder fra spiralskandalen får erstatning fra den danske stat
De har fortalt om at sidde bange i lægens venteværelse og ikke vide, hvad der skete på den anden side af døren. Om traumatiserende og smertefulde spiraloplægninger.
I mere end to år har kvinderne fra spiralskandalen krævet erstatning fra den danske stat for brud på menneskerettigheder. Et krav, der nu bliver indfriet.
Den danske stat vil udbetale en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, der fik spiral og præventionssprøjten Depo Provera uden samtykke, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar frem til 1991.
Godtgørelsen omfatter også grønlandske piger, der fik opsat spiral uden samtykke på efterskoler i Danmark.
Det skriver Inderigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
- Spiralsagen er et mørkt kapitel i vores fælles historie. Den har haft store konsekvenser for de grønlandske kvinder, der har oplevet både fysiske og psykiske mén, og som den dag i dag har betydning for opfattelsen af Danmark og Rigsfællesskabet.
- Vi kan desværre ikke fjerne smerten fra kvinderne, men en godtgørelse er med til at anerkende og undskylde for de oplevelser, de har været igennem. Og jeg er glad for, at et meget bredt flertal i Folketinget nu sikrer, at de berørte kvinder kan få en økonomisk godtgørelse, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.
Godtgørelsen er en del af den forsoningsfond, som den danske regering nu er enige om at etablere.
Undskyld
Det var tilbage i oktober 2023, at 67 kvinder fra spiralsagen første gang sendte et erstatningskrav til den danske stat. I marts 2024 var antallet af kvinderne vokset til 143, der hver kræver 300.000 kroner i erstatning.
I september undskyldte statsminister Mette Frederiksen på vegne af Danmark til kvinderne fra spiralskandalen. Det blev markeret ved et arrangement i Katuaq i Nuuk.
- Undskyld for den uret, der blev begået mod jer. Fordi I var grønlændere. Undskyld for det, der blev taget fra jer. Og for den smerte, det forvoldte. Virkeligheden var, at det samfund, der skulle beskytte jer, gjorde jer fortræd.
- På vegne af Danmark. Undskyld, sagde Mette Frederiksen på talerstolen.
Det vurderes at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse. Kvinder kan søge om erstatning fra april næste år og frem til 1. juni 2028. Erstatningsbeløbet er fast på 300.000 kroner uanset skadens omfang.
Ministeriet har opridset tre krav for at få godtgørelsen.
Kravet er, at kvinderne har været bosiddende i Grønland i perioden mellem 1960 og 1991, eller at man har fået ufrivillig prævention under et midlertidigt kost- eller efterskoleophold i Danmark i samme periode. Kvinden skal sandsynliggøre hændelse via en troværdig beretning. Det står der i aftaleteksten.
Ved udgangen af 1970 havde 4.070 piger og kvinder i Grønland fået opsat spiral. Det viser en rapport, der landede i september, som går i dybden med præventionspraksisser i Grønland frem til 1991.
354 kvinder fortalte deres historier i rapporten. Langt størstedelen af dem fik prævention uden samtykke.
Kvinderne var helt ned til 12 år, da de fik opsat en spiral.
Erstatninger for nyere overgreb
Ifølge det danske sundhedsministerie bliver der nedsat et hold, der kan hjælpe de pågældende kvinder til at søge erstatning.
Samtidig vil Inderigs- og Sundhedsministeriet tilbyde at indgå forlig med kvinderne, der er en del af stævningen. Det betyder, at de kvinder, der er en del af stævningen ikke skal søge erstatningen.
Kort tid før, at Mette Frederiksen satte kurs mod Nuuk for at undskylde til kvinderne, åbnede statsministeren døren på klem for en godtgørelse.
Hun udmeldte, at den danske regering ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til kvinderne i spiralsagen og “andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere”.
Ordningen forventes at træde i kraft i april 2026.
I forbindelse med spiralskandalen fortalte flere kvinder, at de også har fået ufrivillig prævention i nyere tid. Formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) undskyldte på vegne af Grønland til kvinderne til undskyldningsarrangementet i Katuaq.
- Det er uacceptabelt, at jeres grænser blev overtrådt, og det skulle ikke være sket. En person har ret til at bestemme over sin egen krop. Jeres krop er jeres egen. I bestemmer selv over den og træffer selv beslutninger om den. Krop og sjæl hænger sammen, så en kropslig handling har også en sjælelig effekt, sagde Jens-Frederik Nielsen.
I oktober åbnede naalakkersuisut op for, at kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992, kan søge erstatning på op til 300.000 kroner. Der er afsat 4,5 millioner kroner på finansloven til erstatningerne.
