Lektor om repræsentation: USA vil have et tættere forhold til Grønland
Det blev ikke til et besøg af den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, i Grønland onsdag i denne uge. Men det kan blive til et mere permanent visit fra USA i fremtiden.
Torsdag meddelte Trump-regeringen, at USA ønsker at åbne en officiel repræsentation i Grønland, og dermed tager den amerikanske stat hul på et nyt kapitel med Grønland.
LÆS OGSÅ USA vil oprette repræsentation i Grønland
Det vurderer Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor ved Institut for Militære Studier ved Forsvarsakademiet i København.
1940 til 1953 havde USA et konsulat i Godthåb, som åbnede under Anden Verdenskrig. Under krigen var der talrige amerikanske soldater i Grønland.
1941 indgik den danske embedsmand, Henrik Kaufmann, en forsvarsaftale med USAs regering. Aftalen gav USA ret til at have militær tilstedeværelse i Grønland, bl. a. på Pituffik.
2007 var Naalakkersuisut og den amerikanske Bush-regering i dialog om et nyt konsulat i Grønland.
2019 meddeler USA's Trump-regering, at landet ønsker en officiel repræsentation i Grønland
- Grønland er et samfund, der i højere og højere grad er på vej mod større selvstændighed og et område, som har en rigtig stor amerikansk interesse, siger han.
- Derfor tror jeg, at USA ønsker at kunne påvirke den udvikling og sikre sig, at man har et godt forhold til den grønlandske selvstyreregering.
Kortere afstand mellem Nuuk og Washington
Selvstyret har i dag en repræsentation i USA’s hovedstad, Washington D.C, som ligger på samme adresse som Den Danske Ambassade.
Det skyldes, at Grønland selv kan bestemme udenrigspolitikken på områder, som er hjemtaget. Men Danmark er stadig ansvarlig for hele kongeriget forsvars- og sikkerhedspolitik.
På en lang række områder vil en amerikansk repræsentation i Grønland kunne gøre den politiske dialog og handelssamarbejdet lettere, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
LÆS OGSÅ Pompeos besøg er ikke aflyst - det er udsat på ubestemt tid
- I hvert fald på en række områder, hvor København ikke nødvendigvis behøver at blive involveret. Det vil derfor blive nemmere at få skabt samarbejde på sundhed, uddannelse, samarbejde mellem erhvervsliv og sørge for at der kan komme investeringer i Grønland fra USA, siger han.
USA er desuden bekymret for især Kinas interesse i Grønland.
Og selv om Danmark er ansvarlig for sikkerhedspolitikken, vil et amerikansk kontor i Grønland skabe tættere relation til USA og muligvis større afstand til Kina, vurderer Jon Rahbek-Clemmensen.
Stor forskel fra amerikansk repræsentation i 1940’erne
Det er ikke første gang, at USA har haft en repræsentation i Grønland.
I 1940 åbnede amerikanerne et konsulat i det daværende Godthåb, hvor amerikanske soldater var tilstede i Grønland, mens Danmark var besat af nazisterne. Konsulatet lukkede i 1953, hvor Grønland blev udnævnt til et dansk amt under Danmark.
En amerikansk repræsentation i Grønland vil dog have en helt helt anden funktion i dag, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
LÆS OGSÅ USA vil åbne et konsulat
- Den amerikanske tilstedeværelse i Grønland under Anden Verdenskrig var jo meget, meget stor. Og det er slet ikke noget i den retning, vi skal til nu, siger han.
- Den grundlæggende forskel er, at Grønland i dag har selvstyre og med har Selvstyreloven fra 2009 fået en amerikansk repræsentation, som skal interagere med en grønlandsk lokalregering. I 1940’erne og 50’erne var det i meget, meget højere grad igennem Danmark, at alting skulle foregå.
Også i 2007 meddelte daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Aleqa Hammond, at Grønland og USA igen var i dialog om en amerikansk repræsentation i Grønland. Det så dog aldrig dagens lys.
