USA slipper for betaling til Kangerlussuaq Lufthavn

Afsnit om den danske stats samlede forsvarsbudget tilføjet.

Det bliver ene og alene Forsvaret og dermed de danske skatteydere, som kommer til at betale for den fremtidige renovering og brug af Kangerlussuaq Lufthavn.

USA er nemlig ikke blevet hørt om udgifterne til lufthavnen. Og det er der heller ingen planer om, siger forsvarsminister Trine Bramsen til netmediet Altinget Arktis.

LÆS OGSÅ Ikke-offentliggjort aftale binder Forsvaret til driften af Kangerlussuaq

- Det er der ikke intentioner om. Allerede i dag kan amerikanerne anvende lufthavnen. Men det her er en aftale lavet mellem Danmark og Grønland, fordi det danske forsvar har et behov for lufthavnen og ser et stigende behov i fremtiden, siger Trine Bramsen til Altinget Arktis.

Kongeriget Danmark og USA er allierede i NATO og benytter herigennem hinandens lufthavne.

Desuden har USA efter en aftale mellem Danmark, Grønland og USA fra 1991 ret til at benytte Kangerlussuaq Lufthavn til militære aktiviteter.

Tilbud fra USA om Grønlands infrastruktur

I september 2018 meddelte USAs luftvåben, USAF, ellers, at det er parat til at investere i grønlandsk infrastruktur, så længe det kan være til gavn for både militæret og lokalbefolkningen.

LÆS OGSÅ Principaftalen om Kangerlussuaq: Forsvaret betaler for renovering af landingsbane

Et billede, som Kangerlussuaq nu ser ud til at matche, efter Naalakkersuisut og den danske regering har besluttet at holde lufthavnen åben for civil trafik i fremtiden også.

Alligevel bliver det Forsvaret alene, der påtager sig regningen på et tre-cifret millionbeløb for at istandsætte Kangerlussuaq Lufthavn, oplyser Trine Bramsen.

Den danske stat betaler i i dag lige knap 290 millioner kroner om året i særskilte bidrag til NATO. Det sker ud af et samlet forsvarsbudget i 2019 på 23,6 milliarder kroner, svarende til 1,2 procent af Danmarks bruttonationalprodukt.

I 2023 stiger beløbet, så andelen bliver 1,5 procent af bruttonationalproduktet. Det sker efter krav fra USA.