UNESCO skal gøre Qeqqa lækker for turister

Destination Arctic Circle håber på, at udnævnelsen af Aasivissuit - Nipisat som verdensarvsområde vil betyde et boom i turismen i området. Det fortæller Juliane Henningsen, direktør i Destination Arctic Circle.
Aasivissuti - Nipisat
09. juli 2018 07:44

- Området er jo et rigt dyreområde, og også et område, hvor adventureturisme udspiller sig - hvor der er mulighed for at sejle qajak, mulighed for at vandre og mulighed for at gøre noget ved vinterturismen. Hvis vi forstår at bruge de muligheder, så tror jeg meget meget på, at det vil gavne turisme og økonomien i Qeqqeta Kommunia, siger Juliane Henningsen.

Torsdag deltog hun i en kaffemik i Sarfannguit, der markerede udnævnelsen:

- Det er det eneste sted i området, der er beboet, og det er en stor dag for Sarfannguit-borgerne, da nu er de en del af et UNESCO-verdensarvsområde.

LÆS OGSÅ UNESCO-optagelse er vigtig for vores selvforståelse

Nu handler det om at udnytte optagelsen på verdensarvslisten, fortæller Juliane Henningsen:

- Der hvor jeg sidder som erhversråd og destinationskontor, der er det, at vi sammen med borgerne får udviklet UNESCO-produkter, vi får udviklet ture, der passer ind i historien Aasivissuit - Nipisat vandringerne.

Det er i sær områdets kulturelle traditioner for fangst og fiskeri der skal fremhæves for at trække turister, mener hun.

- Det vil sige, at vi vil afholde workshops, kurser og seminarer i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, men også på vores eget initiativ. Der kommer vi til at samarbejde med borgerne om, hvad er det for nogle muligheder, hvad er det for nogle historier, der udspiller sig her i området.

LÆS OGSÅ Nyt grønlandsk område optaget på UNESCOs verdensarvsliste