Underskrift til fortsat afhængighed af Danmark?
Danmark vil investere mere i Grønland, mens Færøerne selv har valgt at nedbringe afhængighed af tilskud fra Danmark.
Begge nordatlantiske lande arbejder på øget selvbærende økonomi og selvstændighed på længere sigt. Men tilskud udefra går i forskellige retninger i Færøerne og Grønland.
Danmark vil udover bloktilskuddet give 1,6 milliarder kroner til Grønland, mens bloktilskuddet til Færøerne kommer ned på 542 millioner kroner i 2026.
Pengene fra Danmark lander efter en valgkamp, hvor selvstændighed fyldte meget.
- Det er klart når man skal bruge penge udefra til at udvikle sit land, så lyder det ikke så meget som selvstændighed, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier DIIS Ulrik Pram Gad til KNR.
Han forsker i Rigsfællesskabets forandring og det grønlandske-danske forhold i tiden efter kolonitiden.
Han har læst meddelelsen om den økonomiske aftale mellem Statsminister Mette Frederiksen og formanden for naalakkersuisut, Jens Frederik Nielsen, hvor der står, at pengene blandt andet skal bruges på sundhedsvæsenet og infrastruktur.
Pengene fra Danmark falder ikke lang tid efter, at EU meddelte nye tilskud til Grønland.
- Jeg tror, at de fleste i regeringen i Nuuk er glade for at få penge fra Bruxelles, for så er man mindre afhængige af København. Men det er også dejligt at få penge til sundhedsvæsenet og til infrastruktur fra København. Men alt andet lige så er det sværere at tage de penge, fordi det føles som fortsættelsen af den afhængighed, man har haft hidtil, siger Ulrik Pram Gad.
Driftstilskud til sundhedsvæsen
1,6 milliarder kroner fra Danmark skal blandt andet bruges til ny landingsbane i Ittoqqortoormiit og ny dybvandshavn i Qaqortoq. Sundhedsvæsenet får også en del af de nye penge fra Danmark.
- De penge, der kommer fra København, er forskellige. Det ene element er tilskud eller nødhjælp til sundhedsvæsenet, og det er jo en driftsudgift, hvor man gerne vil gøre det bedre for borgerne, men hvor man ikke har råd til det indenfor bloktilskuddet, siger Ulrik Pram Gad.
- Det andet element er tilskud til noget infrastruktur til en lufthavn og til en havn. Det kan man bedre fortælle om, at det er en investering i noget økonomisk udvikling.
Kræver endnu større investeringer
- Spørgsmålet er om der kommer så meget økonomisk udvikling ud af en lufthavn i Ittoqqortoormiit og en havn i Qaqortoq, som der gerne skulle komme ud af ny lufthavn i de her store lufthavne i Ilulissat og Nuuk, siger Ulrik Pram Gad.
Og hvad der kommer ud af investeringer i infrastruktur vides ikke på nuværende tidspunkt.
- Det giver formentlig bedre service for de borgere der er der, men om økonomien vokser af den grund, det kræver en frygtelig masse andre investeringer, og det kræver at det er nogen der er interesseret i at sende personer ud og sende varer ind og ud af den mulighed, der så opstår, siger Ulrik Pram Gad.
Naalakkersuisut og Statsministeriet meddeler, at der i aftalen holdes muligheder åbne for yderligere investeringer i infrastruktur, erhvervsudvikling og energiforsyningssikkerhed.
