Ulovlig fangst af narhvaler: - Fangerne bryder loven, fordi kvoterne er for små

Kvoterne for narhvaler er for små, og derfor ender fangerne med at bryde loven.

Sådan lyder det fra både bygdernes forening KANUNUPE og fangerforeningen KNAPK, efter at ni personer fra Kullorsuaq i sidste uge blev sigtet for ulovlig fangst af narhvaler.

Ifølge politiet har de ni personer fanget op mod 20 narhvaler i løbet af september. Selvom deres kvoter var opbrugt allerede i juni.

Men kvoterne for narhvalfangst gør det svært for fangerne i bygderne. Blandt andet fordi narhvalerne forhindrer fangst af hellefisk, forklarer formanden for KANUNUPE, Karl Petersen.

- I disse dage har fangerne problemer med at fange hellefisk, for der er alt for mange narhvaler. På grund af alt for små kvoter resulterer det ofte i ulovlig fangst, siger han.

Derfor er der også kun én klar løsning, mener Karl Petersen.

- Ulovlig fangst kan kun undgås, hvis fangerne får flere kvoter, siger han.

Også fiskernes landsdækkende organisation KNAPK mener, at fangstkvoterne skal diskuteres yderligere. For selvom formand Nikkulaat Jeremiassen ærgrer sig over, at visse personer har brudt loven, så forstår han godt, at det sker.

- Det er beklageligt, at de gør sådan. Men alle skal forstå, at vi andre har et fast arbejde, hvor vi får fast løn. Det har fangerne ikke. Så det er ikke utroligt, det der sker.

Derfor er kvoterne altså nødt til at blive revurderet, mener han.

- Fangerne sender selv anmodninger om større kvoter, men de bliver aldrig godkendt. Man bliver nødt til at høre fangerne i forhold til deres levevilkår, siger Nikkulaat Jeremiassen.

De ni personer risikerer en bøde og at få inddraget jagtbeviser, jagtudstyr og værdier svarende til udbyttet af fangsten.

Politiet har allerede konfiskeret cirka 40 kilo mattak.

Ulovlig fangst ødelægger bestanden

Men selvom fangerne kan have svært ved at klare sig med de nuværende kvoter, nytter det ikke noget at overskride dem. Dermed risikerer de nemlig, at de ikke kan fange lige så mange hvaler i fremtiden.

Det fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen, der er professor i afdelingen for pattedyr og fugle ved Grønlands Naturinstitut.

- Kvoten, hvis den følger rådgivningen, er jo sat, så der i fremtiden vil være hvaler at fange. Så hvis man overskrider den, så er der jo en risiko for, at det går galt, siger han.

Faktisk er problemet endnu mere alvorligt lige netop i Kullorsuaq og Upernavik-området, lyder det fra professoren.

- For Melvillebugten er det faktisk endnu værre, fordi kvoten er sat betydeligt højere end de biologiske anbefalinger, som kun anbefaler at fange 24 hvaler i Upernavik-området. Men kvoten er fem gange så høj, og hvis man så derudover tager 20 ekstra hvaler i Kullorsuaq, så er der jo meget stor risiko for, at bestanden tager skade af det.

Derfor er det også ødelæggende for naturen og hvalbestanden med større kvoter, siger Mads Peter Heide-Jørgensen.

- Uanset hvad man mener om biologernes rådgivning, er der jo en meget stor risiko, som man må leve med. Man spiller hasard med bestandens fremtid, hvis man tager mange flere end den biologisk bæredygtige anbefaling.

KNR har forsøgt at få et interview med fangerforeningen Puisi i Kullorsuaq. Men de har ikke ønsket at stille op.