Ufrivilligt barnløse: Cheflæge forventer at 10 kan modtage behandling i år

- Der er nogen, der når at blive gravide i år. Det vil jeg sige fuldstændig sikkert.

Den melding kommer fra cheflæge Aviaja Siegstad, der – siden hun trådte til som cheflæge på Dronning Ingrids Hospital i november sidste år – har arbejdet på højtryk for at få en aftale på plads, så ufrivilligt barnløse kan komme til Danmark og modtage reagensglasbehandling på Selvstyrets regning.

Og det lykkedes.

Tre millioner blev nemlig i april fundet til såkaldt IVF- og ICSI-behandling i resten af 2024.

- Vi får et bestemt antal pladser på fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet. I første omgang kun én om måneden. Det rækker ikke så langt, men det er fint at starte op på, fortæller Aviaja Siegstad til KNR.

Hvor mange par kan så forvente at få behandling?

- Jeg tænker, at vi måske kan nå en ti stykker i år, svarer hun.

-  Da de i forvejen har ret lange ventetider på Rigshospitalet, kan vi simpelthen ikke nå, at få sendt alle dem igennem, som vi regner med har behovet.

Aviaja Siegstad anslår altså at ti personer kan modtage behandling i år, og derudover forventer hun, at den første patient kan sendes afsted inden for den næste måned. 

- Vi regner med at udvide ordningen til flere, efterhånden som vi har fået alle strukturerne på plads, tilføjer hun.

100.000 kroner

Både behandling, rejsen til Danmark og opholdet i Danmark vil blive betalt af Selvstyret.

- Det skal være et lige tilbud for alle borgere, og den eneste mulighed er, at alle får betalt rejse og ophold. Ikke nødvendigvis for både manden og kvinden, for der kan være nogle situationer, hvor det kun er kvinden, der skal have foretaget en undersøgelse eller et indgreb, siger Aviaja Siegstad.

I første omgang er det dog kun IVF-behandlingerne, som vil blive tilbudt.

Det vil sige, at dem, der kan modtage behandling, er enten par, hvor mandens sædkvalitet er god nok til, at den kan bruges til befrugtningen, eller par hvor man har valgt at bruge sæd fra en sæddonor.

Aviaja Siegstad forklarer, at ICSI-behandlingerne er en smule mere komplicerede og svære at få til at fungere i forhold til rejse frem og tilbage mellem Danmark og Grønland.

- Så for at få det til at fungere bedst muligt, starter vi med IVF-behandlingerne, siger hun og tilføjer, at chancen for at blive gravid med IVF-behandling er cirka 70 procent.

Prisen for IVF-behandlingen, rejsen og for opholdet i Danmark kan variere afhængigt af, om man er fra Nuuk eller skal transporteres fra kysten. 

Aviaja Siegstad vurderer prisen for de tre forsøg, som man får tilbudt, til at være omkring 100.000 kroner – inklusive rejse og ophold.

Hvem, hvad og hvor mange?

I 2019 skrottede man det daværende tilbud om, at ufrivilligt barnløse par kunne få betalt fertilitetsbehandling i Danmark. Derfor fjernede man alle patienterne fra systemet dengang.

Netop derfor er det også svært at danne sig et overblik over, præcis hvor mange par, der lige nu har behov for behandling, pointerer Aviaja Siegstad.

Hun estimerer dog, at der vil være cirka 40 par i Grønland, som vil have behov for behandling om året. 

- Vi er ved at arbejde på, at vi fra næste år kan komme op på det fulde antal, siger hun.

Lige nu er det dog usikkert, hvor mange pladser grønlandske par kan få på reserveret i Danmark i fremtiden, fordi man i Danmark har åbnet muligheden for hjælp til barn nummer to.

- Det betyder, at der er kæmpe tryk på både Rigshospitalet og fertilitetsklinikker andre steder, siger Aviaja Siegstad.

Nervøsitet over ventetiden

Foreløbigt er der kun afsat penge til et forsøgsprojekt i år. Tre millioner kroner med mulighed for at øremærke yderligere 5,7 millioner kroner, lød det fra naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), i april.

- Og hvis det går godt, skal det med i finansloven for 2025 og blive der fast, sagde Agathe Fontain dengang til KNR.

Da KNR spørger Aviaja Siegstad ind til det, siger hun, at der skal mere end et år til at gøre en forskel for alle de par, der i Grønland nu og i fremtiden skal have hjælp til at få børn gennem IVF- og ICSI-behandling. Hun kalder dette første år for en “opstartsfase” og ikke et forsøg.

- Men der er nogen, der når at få børn i år, understreger hun.

Hvad tænker du om sandsynligheden for, at man kommer til at sætte penge af på finansloven næste år, så det bliver en permanent ordning?

- Det her er ikke for at lave en forsøgsordning. Vi mangler at få startet op og få proceduren i gang. Og det er meningen, at det her skal være en permanent løsning, og at tilbuddet skal opfylde det behov, vi har, lyder svaret fra Aviaja Siegstad.

Så de par, der måske går rundt og er nervøse for, at de ikke når at få behandling i år, de kan tage den med ro, fordi tilbuddet skal fortsætte?

- Det er meningen, at det skal fortsætte.

Der er jo også et aldersspres her. Hvis man er tæt på de 38 år, kommer man så foran i køen til behandlingen?

- For at give folk en chance, og fordi vi kommer så sent i gang, vil vi rigtig gerne have lov til at prioritere, at dem som nærmer sig aldersgrænsen kommer afsted, inden det bliver for sent. Vi vil prøve at undgå, at det bliver for sent for nogen.

For at komme på ventelisten, skal man henvende sig til sit lokale sygehus, fortæller Aviaja Siegstad.

- Her i Nuuk er det Dronning Ingrids Sundhedscenter, og på kysten er det selvfølgelig de læger, der er på sygehusene der, siger hun.

Først bliver man henvist til gynækologisk afdeling, som står for at gennemgå patienterne og for de indledende undersøgelser. 

Derefter bliver man henvist til behandling på Rigshospitalet i Danmark.