Udvalgsformand er frustreret over udelukkelse fra fortroligt møde i Danmark
Inatsisartutmedlemmer bliver behandlet som andenrangsborgere. Så hårdt falder ordene fra Pipaluk Lynge (IA), formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut, efter, at der tirsdag aften var et fortroligt møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.
På dagsordenen for mødet var der kun ét punkt: Kongerigets forhold til USA.
Mødet, hvor den danske udenrigsminister og forsvarsminister deltog, blev i alt hast sat i stand efter, at Grønland igen er hovedperson i en international krise. Natten til mandag gentog den amerikanske præsident Donald Trump, at Grønland bør komme på amerikanske hænder.
Derfor var det ifølge Pipaluk Lynge stærkt kritisabelt, at medlemmerne fra Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut ikke var inviteret på mødet.
- Folketingets Udenrigspolitiske Nævn holder et ekstraordinært møde om os uden om os. Det kan jeg ikke acceptere.
- Hvorfor skal vi vente uden for døren? Hvorfor skal vi vide tingene efter folketingsmedlemmerne? Det er problematisk, når vi er midt i det her højspændingsniveau, og så skal vi alligevel vente med at få oplysninger, siger hun.
Ifølge Pipaluk Lynge er det en frustration, der har vokset sig større over flere år.
- Man skal slå i bordet for, at der kommer en forståelse fra Christiansborg. Selv i disse tider skal vi slå i bordet for at få oplysninger.
- Det er en kolonialistisk tilgang, når vi bliver behandlet som andenrangsborgere, slår hun fast.
Hvad vil I med rigsfællesskabet?
Det fortrolige møde tirsdag blev holdt i et særligt sikret rum på Christiansborg, hvor medlemmerne hverken måtte have mobiltelefoner eller så meget som en kaffekop med ind i rummet.
Ifølge Pipaluk Lynge har hun igennem flere år – både under denne og sidste valgperiode – efterspurgt, at Inatsisartut- og folketingsmedlemmerne får informationer på samme tid.
Alligevel konstaterer hun, at det ikke er noget, der har ændret sig.
- Vi har underskrevet en skærpet fortrolighedserklæring. Vi har et sikret rum, vi kan være på Teams fra. Nothing.
Frustrerende
Samtidig påpeger IA-politikeren, at det ikke stemmer overens med aftalen om, at Grønland skal inddrages og har medindflydelse i spørgsmål, der netop handler om Grønland – som det står skrevet i Itilleq-erklæringen.
Som reglerne er skruet sammen i dag, er det den danske regering, der orienterer og rådfører sig med Det Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, mens naalakkersuisut orienterer Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut.
Men det hænger ikke sammen, som tilstandene er i Nuuk, mener hun.
- Vi har en meget begrænset udenrigsminister, der kun har 11 ansatte og arbejder i døgndrift i forvejen, siger hun.
Derfor kræver hun, at politikerne i Inatsisartut ikke skal vente på at få samme informationer som folketingspolitikerne.
- Vi har bedt om de samme informationer og selv under Trumps trusler, får vi det alligevel ikke. Det er ren og skær frustrerende.
- Man får lyst til at spørge Danmark, hvad vil I med rigsfællesskabet, når I selv med erklæringer ikke vil inddrage os? Det er ikke attraktivt for os at være i et rigsfællesskab, hvor vi ikke er ligeværdige, siger Pipaluk Lynge.
Igangsat ændringer
Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg, Christian Friis Bach fra Venstre, understreger, at det fortrolige møde tirsdag indebar en orientering fra den danske regering til folketingspolitikerne.
Alligevel forstår han godt Pipaluk Lynges frustration.
Derfor har han onsdag igangsat en række ændringer. Han har blandt andet henvendt sig til Udenrigsministeriet og opfordret til, at den information, der tilgår nævnsmedlemmerne, også går til udvalgspolitikerne i Nuuk.
- Jeg har understreget, at jeg mener, at samtidighed i møder er vigtigt, og at der sker møder mellem naalakkersuisut og Inatsisartut på samme måde, som vi har møder mellem den danske regering og Det Udenrigspolitiske Nævn, siger han.
Opfordrer til sikker forbindelse
Christian Friis Bach, hvad er det konkret, der forhindrer, at Inatsisartutmedlemmer ikke kan være med på et møde, der handler om Grønland?
- I Udenrigspolitisk Nævn er der en lov, der siger meget præcist, hvem der sidder i nævnet. Til et møde som det tirsdag kan ikke engang en stedfortræder få lov at komme. Så det er en meget fastlåst kreds af mennesker i den lov, vi har.
- Det er møder, der foregår i fuld fortrolighed, og det kræver, at vi er fysisk til stede, siger han.
Venstre-politikeren siger fortsat, at han efter mødet tirsdag har skrevet til Folketingets formand og opfordret til, at der bliver lavet en sikker forbindelse mellem Folketinget og Inatsisartut.
Pipaluk Lynge oplever, at Inatsisartutmedlemmer bliver behandlet som andenrangsborgere, når de ikke har adgang til samme information. Hvad tænker du om den kritik?
- Jeg er ked af at opleve den frustration. Men i virkeligheden vil det være respektløst, hvis man hev Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg fra Grønland ind til en orientering fra den danske regering uden om naalakkersuisut.
- Men jeg forstår frustrationen, afslutter han.
