Partiledere vil have Nato på banen efter Trump-udtalelser
Mandag aften samledes landets partiledere til en ekstraordinær debat på KNR, efter at den amerikanske præsident endnu engang har sagt, at USA har brug for Grønland for national sikkerhed.
Udtalelsen faldt natten til mandag godt et døgn efter, at USA havde angrebet Venezuela.
Samtidig fik et opsigtsvækkende opslag på X af et kort over Grønland dækket af det amerikanske flag stor opmærksomhed. Opslaget kom fra Katie Miller, der tidligere har været en del af spidsen af republikansk politik og som er gift med Trump-rådgiver Stephen Miller.
I skrivende stund tirsdag har Millers opslag over 31 millioner visninger.
Mandag eftermiddag holdt formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) så pressemøde om situationen. Om aftenen satte han flere ord på krisen i KNR-debatten, hvor han samtidig sagde, at man er i gang med at forberede næste skridt i samarbejde med allierede.
- Vi er allerede i gang med at forstærke vores indsats. Vi tager næste skridt sammen med vores allierede, sagde Demokraatit-formanden, der ikke uddybede, hvad næste skridt indebærer.
Samtidig sagde han, at man skal bruge de eksisterende forummer Joint Committee (Det Fælles Udvalg, red.) og Permanent Committee (Det Permanente Udvalg, red.) til at skabe dialog med USA.
Men det kan være svært at tyde, hvad det egentlig er, Trump ønsker.
- Trumps nærmeste samarbejdspartnere kan sige noget, mens Trump siger noget helt andet næste morgen, sagde Jens-Frederik Nielsen.
Nato skal på banen
Står det til Siumuts formand Aleqa Hammond er det på tide, at Nato træder mere i karakter i den tilspidsede situation.
- Det har udviklet sig til international storpolitik. Alle i Nato bør træde i karakter. Vi kan ikke længere nøjes med Danmark. Nato må træde til, sagde hun.
Det skabte kritik fra flere politiske fløje, da Natos generalsekretær, Mark Rutte, i marts sidste år sagde, at han ikke ville trække Nato ind i en diskussion om “Grønlands ja eller nej til at tilslutte sig USA”. Det skete i Det Hvide Hus, hvor Trump gentog sit ønske om kontrol med Grønland.
DR har tirsdag forsøgt at få et svar fra Rutte på, hvordan Nato forholder sig til situationen. I stedet har mediet fået et svar fra en unavngivet medarbejder, der skriver:
- Arktis er en vigtig region for vores fælles sikkerhed, og Nato har en klar interesse i at befare sikkerhed, stabilitet og samarbejde i det høje nord. Syv af de otte arktiske stater er Nato-allierede, og sammen sikrer vi, at hele alliancen er beskyttet, står der i svaret til DR.
Også fra Múte B. Egede, formand for Inuit Ataqatigiit, lyder det, at Nato skal på banen.
- Vi skal tage næste skridt sammen med Nato. Nu skal vi handle i samarbejde med vores allierede. Der er jeg helt enig med Aleqa Hammond, siger IA-formanden.
Enestående chance
Naleraqs Jens Napãtôk’ stemplede ind i diskussionen i stedet for partiformanden Pele Broberg, der var forhindret. Ifølge Napãtôk’ er det vigtigt at få kystvagter langt Grønlands grænser. Men derudover skal man melde klart ud, at man siger nej til en militarisering af Arktis.
Samtidig bliver man nødt til at række ud til USA, mener han.
- Vi kan ikke bare bede Mette Frederiksen (statsminister, red.) om at henvende sig til USA. Hun ved ikke, hvad grønlænderne mener og føler. Vi må selv spørger USA, hvad deres hensigter er, sagde Jens Napãtôk’.
Også Atassuts formand Aqqalu Jeremiassen vil have et møde i stand med Trump. Ifølge Jeremiassen har Trump én dagsorden: at styre Grønland.
Derfor mener han, at det vil være en god idé at have en mediator med i sådan et møde.
- Det er ikke passende at tage til USA for at holde møde med Trump. Vi har brug for en mediator. Mødet kunne eksempelvis finde sted i Reykjavik. Men jeg tvivler på, om han (Trump, red.) overhovedet vil lytte til andres forslag, siger han.
Ifølge Siumut, der sidder på udenrigspolitiske post i naalakkersuisut, er det på tide i højere grad at række ud til det internationale samfund. Ifølge Aleqa Hammond er vi godt nok i en international krise, men krisen åbner også op for nye muligheder.
- Den store krise mellem Danmark og USA giver os enestående chance. Vi kan selv henvende os til udlandet. Trump skal ikke undervurdere os, selvom vi er et lille folk. Vi kan vende den dårlige tone til det bedre. Vi kan lave en ny forsvarsaftale, hvis der er utilfredshed med den nuværende forsvarsaftale, siger Siumut-formanden.
