Vi har hørt det gentagende gange i løbet af det seneste år. Natten til mandag faldt ordene så igen fra den amerikanske præsident.

- Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation, sagde Donald Trump, da en journalist spurgte ind til, om han regner med at skride til handling over for Grønland. 

Kommentaren faldt godt et døgn efter, at USA angreb Venezuela. 

Det fik endnu engang formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) til i skarpe vendinger at tage afstand fra præsidentens udtalelser.

- Når USA’s præsident taler om, at “vi har brug for Grønland” og kobler os sammen med Venezuela og militær indgriben, så er det ikke bare forkert. Det er respektløst, udtalte Jens-Frederik Nielsen i et opslag på sociale medier.

Står det til Naleraqs folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam er der dog brug for, at ord i højere grad bliver til handling.

Hun efterlyser, at landets partier bliver enige om en klar retning for, hvad Grønland ønsker på sigt.

- Vi er gode til at sige, hvad Grønland ikke vil. Det er også vigtigt. Men de gentagelser alene ser ikke ud til at rykke på noget. Når vi siger, at Grønlands fremtid skal besluttes af grønlænderne, må vi også sikre os, at vi ved, hvilken retning vi gerne vil køre, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Samles på tværs af partier

Naleraq-politikeren, der også er Inatsisartutmedlem, er ikke overrasket over, at Trump endnu engang gentager sit ønske om, at USA bør overtage Grønland.

- Det vigtigste er lige nu, at vi holder hovedet koldt og sammen får sikret, hvad for en retning Grønland skal i.

- Vi bliver nødt til at holde fast i, at Grønland er grønlændernes, men også i dialog finde ud af, hvad er den reelle interesse, og hvordan kan vi sikre os, at de grønlandske interesser bliver hørt, siger hun.

For ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam er det på nuværende tidspunkt uklart, hvilken udenrigspolitisk linje de grønlandske partier vil lægge, og hvad man ønsker for landet.

- Det bliver partilederne sammen med regeringslederne nødt til at finde ud af.

- Det værste, der kan ske nu er, at interne splittelser bliver større i Grønland. Når det grønlandske folk står sammen om, hvad vi vil, står vi også stærkere. De eneste, der kommer til at tabe på det her, hvis vi ikke står sammen, er os selv. Derfor bliver vi nødt til at samles på tværs af alle partier, siger hun.

Manglende kultur

Mandag var landets partiledere samlet til en debat på KNR, hvor de debatterede situationen. Samtidig satte formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), ord på situationen på et pressemøde.

Aki-Matilda Høegh-Dam, mener du, at man på trods af partilederdebat og pressemøde ikke får sagt klart nok, hvordan man forholder sig til situationen?

- Nej. Men jeg er også forstående. Vi i Grønland har aldrig haft udenrigspolitiske beføjelser. På den måde overrasker det mig ikke, at det kræver noget ekstra at komme op i gear, for vi har ikke en kultur for det her.

- Derfor kommer jeg med en opfordring om at samle vores politikere og lave nogle analyser bag lukkede døre, så man kan tage næste skridt og have nogle diplomatiske direkte relationer, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.