Folketingsmedlemmer bakker op om Pipaluk Lynges kritik: - Det er en utrolig forfejlet politik
Det var en noget utilfreds Pipaluk Lynge (IA), der tirsdag rettede skarp kritik mod Folketinget efter, at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut ikke var inviteret på et fortroligt møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Her var det ét punkt på dagsordenen: Kongerigets forhold til USA.
Derfor er det ifølge Pipaluk Lynge, der er formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut, kritisabelt, at de grønlandske politikere ikke har mulighed for at få de samme informationer om en krise, der netop handler om Grønland.
I stedet må de vente til de får informationerne fra Departementet for Udenrigsanliggender.
- Det er en kolonialistisk tilgang, når vi bliver behandlet som andenrangsborgere, sagde Pipaluk Lynge i et interview tirsdag og tilføjede, at hun i flere år har efterspurgt ændringer.
Rigide regler
Det er en frustration hendes partifælle i Folketinget, Aaja Chemnitz (IA), godt kan forstå.
- Vi bør ændre lovgivningen, for lige nu er reglerne så rigide, at det er rigtig svært at invitere Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut med, siger hun.
Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam (N) var som medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn begge med på det fortrolige møde.
Alligevel har de ikke mulighed for at videregive informationer til deres partifæller, da nævnsmedlemmerne har tavshedspligt.
Som loven er skruet sammen i dag, har den danske regering ansvaret for at orientere naalakkersuisut, som så orienterer Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut.
Dermed har den danske regering ikke ansvar for at informere Inatsisartutpolitikere.
- Men man kunne godt overveje at ændre lovgivningen, så man giver mulighed for, at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg sidder med ved møderne, siger Aaja Chemnitz.
Forfejlet politik
Også Naleraqs Aki-Matilda Høegh-Dam deler Pipaluk Lynges kritik.
- Det er en utrolig forfejlet dansk politik gennem årtier, at det kun er danske folketingsmedlemmer, der skal have de samme informationer som danske ministre, og at man ikke deler dem med Inatsisartut.
Det har ifølge Høegh-Dam den konsekvens, at Inatsisartutmedlemmerne ikke nødvendigvis får de samme informationer som i Folketinget.
- Dermed har Inatsisartutmedlemmer et anderledes vidensgrundlag at basere deres beslutninger på. Det er kritisabelt, når international udenrigspolitik har en direkte konsekvens for Grønland, som vi også ser nu, siger hun.
Derfor kræver Aki-Matilda Høegh-Dam, at efterretningstjenester og analyser, som nævnsmedlemmer i Folketinget bliver informeret om, også skal tilgå Inatsisartutpolitikerne direkte.
Aaja Chemnitz ser også gerne, at der snarest muligt bliver gjort op med ‘den rigide’ lovgivning.
- Indimellem oplever jeg, at der er en fortrolighed på mødet, men så går de danske ministre ud og siger det hele til pressen lige bagefter.
- Derfor er jeg ikke på nuværende tidspunkt bekymret for, at der er en helt masse oplysninger, der ikke er nået frem til Inatsisartut.
- Men det er et princip om, at der selvfølgelig skal være en god og tæt inddragelse, og der er der nogle hindringer lige nu, siger hun.
Sikre godt samarbejde
Formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget, Christian Friis Bach fra Venstre, har tirsdag handlet på kritikken med nye initiativer.
Han har bedt Folketingets formand om at arbejde for at etablere en sikret linje til Inatsisartut, så politikerne i Inatsisartut og Folketinget for bedre mulighed for at holde møder i fællesskab.
Samtidig har han opfordret Udenrigsministeriet til “samtidighed”, så nævnsmedlemmerne i Danmark og udvalgspolitikerne i Grønland bliver orienteret på samme tid.
Christian Friis Bach, vil du bakke op om en lovændring, så Inatsisartutmedlemmer kan sidde med på fortrolige møder?
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre et godt samarbejde mellem Grønland, Danmark og Færøerne, når det gælder udenrigspolitik.
Men, tilføjer Christian Friis Bach, det er vigtigt at holde fast på den nuværende struktur, hvor information går fra en regering til et parlament.
Altså at den danske regering orienterer Folketinget, mens naalakkersuisut orienterer Inatsisartut.
- Vi skal være varsomme med at ændre på det grundlæggende fundament. For hvis den danske regering går uden om de andre regeringer og orienterer parlamentsmedlemmer direkte, bryder vi den grundlæggende struktur, siger han.
