Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg om krigen i Gaza: Den bør stoppes

Etablering af to stater bør være løsning på tragedien i Mellemøsten, siger flere medlemmer af udvalget.
Forperson for Inatsisartuts udvalg for udenrigs- og sikkerhedspolitik Pipaluk Lynge mener, at man bør efterleve FN's konventioner. Foto © : Malik Brøns / KNR
Skrevet af Jokum Nielsen
19. juni 2024 07:34

Omkring 100 demonstranter, hvor blandt andre formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede deltog, viste for en uge siden deres afmagt i forhold til krigen imellem Hamas og Israel.   

Demonstranterne krævede en mere synlig formand for naalakkersuisut i forhold til krigen. De ønskede, at han offentlig tog afstand fra det, de kalder et folkemord på Palæstinensere.   

KNR har spurgt en række medlemmer af Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg om deres holdning til konflikten. 

Stort set alle af de adspurgte er enige om, at krigen imellem Hamas og Israel bør afsluttes med en fredelig to-statsløsning. 

- Da vi alle er mennesker og har ret til at have et liv, og da vi bør prioritere beskyttelse af civilsamfundene og drabene på civile, hvoraf nogle ligger meget tæt på forbrydelser mod menneskeheden, så bør parterne straks stoppe disse, sagde Kuno Fencker fra Siumut.

Han bakkes op af formanden for udvalget, Pipaluk Lynge (Inuit Ataqatigiit):

- Om du er barn, voksen, palæstinenser, dansker, grønlænder, der må vi ikke lave forskelsbehandling. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at vi bør efterleve de konventioner, som FN har skabt, og som vi har ratificeret, siger hun. 

Sagen kort

7. oktober brød soldater fra Hamas over grænsen mellem Israel og Gazastriben og dræbte ifølge Israel 1200 mennesker - størstedelen af dem civile.

Derudover blev 250 israelere taget til fange og ført ind i Gaza, hvor de er blevet holdt som gidsler. Det vurderes, at der er knap 100 overlevende gidsler tilbage i Gaza.

Efter det har Israel indledt et massivt militant offensiv i forsøget på at nedkæmpe Hamas. 

Mindst 35.000 palæstinensere er ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza blevet dræbt som følge af Israels modangreb. Flere end 13.000 af dem er børn.

Angrebene kommer som resultat af den årtier lange konflikt mellem israelere og palæstinensere om, hvem der har ret til landet.

Der bor omkring to millioner mennesker i Gaza-striben, et område på størrelse med Langeland i Danmark. 40 procent af dem er under 15 år.

Terrororganisationen Hamas har siden 2007 kontrolleret Gazastriben. Israel kontrollerer dog Gazas grænser, farvandet ud for Gaza og luftrummet over Gaza.

FN's Sikkerhedsråd stemte 10. juni for en resolution, der bakker op om en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas.

Hamas har accepteret resolutionen og er klar til at forhandle om de nærmere detaljer.

Formanden for Naleraq, Pele Broberg, mener, at da Palæstina ikke er en anerkendt stat, kan der ikke være tale om en krig og fortsætter: 

- Palæstinenserne dernede er jord- og statsløse, mens Israel, der styrkemæssigt ligger et helt andet sted, agerer uden hæmninger.  

Qupanuk Olsen i shitstorm 

Krigen i Gaza har skabt røre mange steder i verden - også på de sociale medier. 

Herhjemme skabte det en del debat, da influenceren Qupanuk Olsen deltog i en konference i Israel.  

Konferencen foregik i Tel Aviv i Israel, og på sin Instagramprofil lavede hun et opslag fra arrangementet, der fik debatten omkring krigen til at blusse op. 

Qupanuk Olsen modtog efterfølgende kritik og flere kulturpersonligheder fra Grønland reagerede ved selv at lægge opslag op, hvor de tog afstand fra influenceren. 

Medlemmer af udvalget ønsker ikke at kommentere på shitstormen mod influenceren. Dog mener formanden for Atassut, Aqqalu Jeremiassen, at tidspunktet for besøget var uheldigt.

- Hendes timing har ikke været perfekt, siger han. 

Dette bakkes tildels op af Pele Broberg, der siger:

- I debatkulturen i Grønland er det ikke uset at gå efter manden og ikke bolden, når uenighederne blusser op.

Qupanuk Olsen har i en pressemeddelelse svaret på kritikken, hvor hun blandt andet skriver, at hun forstår frustrationen over, at hun ikke har taget politisk stilling til situationen i Gaza, men at hun ikke bruger sin platform politisk. Hun understreget også, at hun var inviteret til konferencen som frivillig deltager.