Til sidst stod 100 mennesker og sang, råbte og græd for ofrene i Gaza

Det er på tide at Grønland erkender folkedrabet på civile i Gaza. Dét var hovedbudskabet fra demonstranterne til omverdenen under onsdagens demonstration i Nuuk.
Onsdag klokken 15 gik demonstranter gennem Nuuk for at vise solidaritet med demonstranter mod krigen i Gaza andre steder i verden. Foto © : Birgitte Kjeldsen
Skrevet af Birgitte Kjeldsen
15. juni 2024 10:43

Meeqqat toqorarput - børn dør.

Sådan stod der skrevet med fed rød tusch på et papskilt.

Lignende ord var at finde på flere andre skilte og blandt kampråbene under onsdagens demonstration i Nuuk mod krigen i Gaza.

I let sne vandrede omkring 50 mennesker med barnevogne på slæb og det palæstinensiske flag i front mod Inatsisartut. Flere kom løbende og stødte til undervejs. 

Og de havde særligt ét mål.

Nina Kreutzmann Jørgensen (i midten, forrest) arrangerede sidste år en indsamling for børn i Gaza. Hun var en af initiativtagerne bag onsdagens demonstration. Foto © : Birgitte Kjeldsen

- Det er vores landsleder, der udadtil viser, hvem vi er. Derfor er det vigtigt for os, at vores landsleder tager stilling og anerkender folkedrabet. Og selvfølgelig et krav om en våbenhvile.

Det sagde Nina Kreutzmann Jørgensen, der var en af arrangørerne bag demonstrationen.

Sagen kort

7. oktober brød soldater fra Hamas over grænsen mellem Israel og Gazastriben og dræbte ifølge Israel 1200 mennesker - størstedelen af dem civile.

Derudover blev 250 israelere taget til fange og ført ind i Gaza, hvor de er blevet holdt som gidsler. Det vurderes, at der er knap 100 overlevende gidsler tilbage i Gaza.

Efter det har Israel indledt et massivt militant offensiv i forsøget på at nedkæmpe Hamas. 

Mindst 35.000 palæstinensere er ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza blevet dræbt som følge af Israels modangreb. Flere end 13.000 af dem er børn.

Angrebene kommer som resultat af den årtier lange konflikt mellem israelere og palæstinensere om, hvem der har ret til landet.

Der bor omkring to millioner mennesker i Gaza-striben, et område på størrelse med Langeland i Danmark. 40 procent af dem er under 15 år.

Terrororganisationen Hamas har siden 2007 kontrolleret Gazastriben. Israel kontrollerer dog Gazas grænser, farvandet ud for Gaza og luftrummet over Gaza.

FN's Sikkerhedsråd stemte 10. juni for en resolution, der bakker op om en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas.

Hamas har accepteret resolutionen og er klar til at forhandle om de nærmere detaljer.

Hun håbede, at demonstrationen ikke kun nåede op til politikerne.

- Jeg håber, den når Gaza, og jeg håber den når vores med-demonstranter rundt omkring i verden, så de kan se, at vi her i Grønland også er i mod folkedrab i Gaza, sagde hun.

Krig, konflikt og Instagram

Demonstrationen i Nuuk skete på et tidspunkt, hvor opmærksomheden mod Gaza er blevet intensiveret her i landet.

I hvert fald på de sociale medier.

Siden krigen i Gaza brød ud sidste år, har flere krævet, at kendisser og personer med mange følgere på sociale medier, bruger deres indflydelse til at italesætte det, der sker i Gaza.

Og hvis ikke de tager stilling, er mange blevet boykottet af deres følgere og fans.

Det er for eksempel sket for den amerikanske mediepersonlighed, Kim Kardashian.

I starten af juni havnede en af Grønlands egne influencere i en lignende situation. Her deltog Qupanuk Olsen, der er influencer og kvinden bag instagram-profilen Q’s Greenland, i ‘Nas Summit’. Et arrangement for personer, der arbejder med at levere indhold til sociale medier.

Qupanuk Olsen, der står bag profilen Q's Greenland, har 286.000 følgere på Instagram, 390.000 abonnenter på YouTube og 464.000 på TikTok.

Konferencen foregik i Tel Aviv i Israel, og på sin Instagramprofil lavede Qupanuk Olsen opslag fra arrangementet.

Det blev modtaget af massiv kritik i kommentarsporet, og flere kulturpersonligheder fra Grønland reagerede ved selv at lægge opslag op, hvor de tog afstand fra influenceren.

I en pressemeddelelse har Qupanuk Olsen efterfølgende svaret tilbage på kritikken, hvor hun blandt andet skriver, at hun forstår frustrationen over, at hun ikke har taget politisk stilling til situationen i Gaza, men “at Q’s Greenland ikke er mediet for politiske holdninger, uden at nedprioritere, hvor vigtigt politik er i disse år”.

- Jeg vil gerne understrege, højt og tydeligt, at jeg var inviteret til konferencen som frivillig deltager. Jeg har ikke tjent såkaldte blodpenge under turen, skrev hun.

Krigsforbrydelser

Tilbage i menneskeflokken på vej til Inatsisartut var der ingen snak om drama, shitstorme og influencere. Her blev der heller ikke lagt skjul på standpunkterne:

- Inuit for Palestine. Inuit for Palestine!.

- Free, free Palestine. Free, free Palestine!

FN har bekræftet 2141 drab på palæstinensiske børn i Gazastriben i 2023. 23.000 anmeldelser om alvorlige forbrydelser mod børn - israelske og palæstinensiske - mangler at blive verificeret, skriver FN i en rapport. Foto © : Mohammed Salem/Reuters/Ritzau Scanpix, Abed Khaled/Reuters/Ritzau Scanpix, Bashar Taleb/AFP/Ritzau Scanpix

Udover den opmærksomhed og kritik, som konflikten har fået her i landet og på de sociale medier, er retorikken mod Israel, og det der sker i Gaza, også blevet skærpet internationalt de seneste uger.

Særligt efter FN's Undersøgelseskommission denne uge konstaterede, at det israelske militær og Hamas har begået krigsforbrydelser.

- Det er bydende nødvendigt, at alle, der har begået forbrydelser, bliver holdt ansvarlige, sagde Navi Pillay, der er formand for FN-kommissionen, tidligere på ugen.

Krigen i Gaza og konsekvenserne

FN har i en rapport verificeret 2141 drab på palæstinensiske børn i Gazastriben i 2023.

2051 af dem er blevet dræbt mellem 7. oktober og 31. december.

Organisationen har yderligere bekræftet, at 43 israelske børn blev dræbt i Israel og på Vestbredden 7. oktober, der er dagen, hvor Hamas-bevægelsen angreb og tilfangetog israelske civile.

I samme rapport konkluderer FN’s undersøgelseskommission, at Israel har begået forbrydelser mod menneskeheden. Blandt andet i form af drab, tortur og fordrivelse af civile.

Også hos den palæstinensiske side af konflikten er der begået krigsforbrydelser, mener undersøgelseskommissionen.

Du kan selv læse nedslag i rapporten her.

Parallelt arbejder FN’s Sikkerhedsråd intenst for at få en aftale om våbenhvile i Gaza på plads.

Det handler om børnene

En af dem, der håber, at der snart kommer fred og våbenhvile i Gaza, er Klaus Geisler. Han var en af demonstranterne til onsdagens demonstration.

Her gav han udtryk for, hvor vigtigt det for ham var at vise sin opbakning.

- Det er børn, det er unge, det er mennesker, der intet kan gøre selv. De bliver tvunget ind i det her og bliver angrebet af en magt, der er så overvældende, at de ikke kan stikke af, sagde han til KNR onsdag.

For ham har det ingen betydning, at Gazastriben ligger flere tusinde kilometer fra Grønland.

- Vi er allesammen mennesker på den her Jord. Og hvis vi allesammen bare så tavse til, så… det kan vi ikke. Vi bliver nødt til at gøre noget, selvom vi er mange kilometer derfra, sagde han.

Stop krig, står der på Klaus Geislers banner. For ham var det vigtigt at demonstrere og vise sammenhold mod alt det, der foregår i Gaza. Foto © : Birgitte Kjeldsen

Godt tre kvarter efter demonstrationens start, nåede menneskemængden foden af trappen, der fører op til Inatsisartut. 

Antallet af mennesker nærmede sig de 100.

Formanden for naalakkersuisut, Mute B. Egede (IA), naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), og et par repræsentanter fra Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg stod og så ud over demonstranterne. 

Pludselig brød folk ud i sang. 

Side om side og med flag, skilte og bannere i hænderne, sang de sangen Eqqissisinnga-aat - Giv mig fred på dansk. Flere fik rødmossede øjne og måtte tørre tårerne væk undervejs.

Da den sidste tone blev sunget, holdt demonstranterne et minuts stilhed for ofrene i Gaza. Kun bilerne, der kørte forbi på H.J. Rinksvej, hørte man.

Da minuttet var ovre, lød der ét ord fra arrangørerne over højtaleren:

- Tak.