PITUFFIK Transparency: Formandens SMS'er bør registreres for eftertiden
Der bør være regler for registrering og opbevaring af de SMS'er, som topembedsmænd i centraladministrationen og Naalakkersuisut udveksler med hinanden.
- For kun på den måde har man mulighed for bag efter at se, hvad der er sket i et sagsforløb, siger tidligere dommer og ekspertmedlem af Transparency International Greenland, Thomas Trier Hansen:
- Korrespondance i et ministerium eller et departement skal være en del af det materiale, der ligger i ministeriet eller departementet og ikke bar noget halvprivat, der udveksles mellem to så vigtige personer, siger Thomas Trier Hansen til KNR.
Læs også Partierne er utilfredse med Pituffikforløbet
SMS-kommunikation i Pituffiksagen
Hans udtalelser kommer efter offentliggørelsen af advokatredegørelsen om forløbet i sagen om den tabte servicekontrakt på Pituffik.
Her er en del af kommunikationen mellem daværende formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond og hendes daværende departementschef, Svend Hardenberg foregået per SMS.
- Normalt ville man mene, at sådan en korrespondance i et ministerium eller i et departement skal dokumenteres og være en del af det materiale, der ligger i departementet, men hvilken status har sådan en SMS-korrespondance i Selvstyret, spørger Thomas Trier Hansen fra Transparency International Greenland:
- Er der ikke regler for hvordan den korrespendance bliver opbevaret, også når man stopper i Selvstyret eller stopper som formand?
Læs også OVERBLIK Sagen om den mistede Pituffik-servicekontrakt
Efterlyse klare retningslinjer
Og hvis ikke der er klare retningslinjer for brugen af SMS'er, når man er formand for Naalakkersuisut og regler for opbevaring og registrering af dem på en sag, bør Selvstyret indføre dem, siger Thomas Trier Hansen.
For kun på den måde har man mulighed for bag efter at se, hvad der er sket i et sagsforløb. Ellers kan der skabes mistanke om, at alt ikke er ud leveret, når en toppolitiker stopper, siger han:
- Det lyder lidt som om, at advokat Ole Spiermann, der står bag advokatredegørelsen har fået adgang til den korrespondance, som er givet til ham.
- Det er selvfølgelig aldrig det bedste udgangspunkt, hvis man skal lave en undersøgelse. Så skal man gerne kunne finde oplysningerne på sagen, og ikke bede den pågældende medarbejder om at fremsende noget korrespondance, som den pågældende har liggende i sit private regi, siger Thomas Trier Hansen, der er tidligere dommer ved Retten i Grønland og tilknyttet bestyrelsen i Transparency International Greenland som ekspert.
