Ruslandsekspert: Rusland tager forsigtige skridt i Grønland
Det er et forsigtigt, diplomatisk skridt, som Rusland tager, når landet anmoder om at få en honorær konsul i Nuuk.
Det siger seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, forsker i global sikkerhed, herunder Rusland, hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i København.
LÆS OGSÅ Medie: Ruslands konsulplaner er godkendt af Naalakkersuisut
- Det er det laveste trin på den diplomatiske skala for at forsøge at være til stede i Grønland snarere end at tage et større skridt og risikere at få modstand.
For nylig meddelte den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, at Rusland ønsker at få en honorær konsul i Grønland.
Det russiske flag skal ses i Arktis
I russisk politik fylder fokusset på Arktis mere og mere, fortæller Flemming Splidsboel Hansen. Og selv om en stor del af Rusland har kyst mod Arktis, er det stadig vigtigt at være til stede i andre dele af regionen.
- Grønland har også fået en større status i den russiske bevidsthed og med det her skridt, er det jo en klar markering af, at Rusland ønsker at være til stede på en anden måde, siger Flemming Splidsboel Hansen.
En honorær konsul er ikke diplomat, men en civil person, som ved siden af sit dalige arbejde repræsenterer et land eller en nation.
Opgaven er oftest ulønnet og går ud på at fremme et andets lands kulturelle, handelsmæssige, politiske og civile interesser i udlandet.
Du kan se her, hvilke lande der er officielt repræsenteret i Grønland.
I maj slog USA dørene op for et officielt konsulat i Nuuk. Når Rusland ikke gør det samme, men i stedet anmoder om en honorær konsul - et ulønnet job, der skal passes i fritiden - er det fordi, at Rusland har mindre på spil end USA, vurderer Splidsboel Hansen.
For USA er afhængig af et godt forhold til Grønland og Danmark, særligt når det gælder forsvaret.
Til gengæld kan det meget vel være, at Rusland med tiden åbner en fysisk repræsentation i Grønland.
- Det kunne jeg sagtens forstille mig, hvis man i Rusland skønner, at ressourcerne er til stede, og at der en tilstrækkelig effekt i forhold til det, det koster, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Og så kan der også grund mere, vurderer seniorforskeren.
For flere steder i verden yder Rusland støtte til selvstændighedsbevægelser, eksempelvis til separatisterne i Catalonien og til oprørsgrupper i tidligere Sovjet-lande.
Støtten er med til at stække nationer, som er kritiske over for Rusland. Men støtten er også en måde at få nye venner på. Og det kan også gælde Grønland, hvis landet en dag bliver selvstændigt.
- Det er en diskussion, som handler om at påvirke lokale politikere. Det kan være at påvirke en løsrivelsesdebat måske, siger Flemming Splidsboel Hansen.
