Tilioq skal på jagt efter ny talsperson

Tilioq skal på udkig efter en ny handicaptalsmand, efter Christina Johnsen har trukket sig fra stillingen.
Christina Johnsen har opsagt sin stilling hos Tilioq. Foto © : Tilioq
Skrevet af Mathies Hvid Toft
03. marts 2021 14:54

Efter knap treethalvt år som forkæmper og offentlighedens ansigt på Tilioq, har Christina Johnsen sagt op som handicaptalsmand.

Det oplyser hun via Tilioqs facebookside.

- Det har ikke været en nem beslutning, men jeg føler ikke, at jeg har opgivet for hurtigt. Jeg vil give vores samarbejdspartnere en stor tak for vores samarbejde. Og jer alle en stor tak den tillid i alle har vist mig. Jeg ønsker jer alt det bedste, skriver hun i opdateringen.

LÆS OGSÅ Tilioq kritiserer nyt forslag: Det er en spareøvelse

Christina Johnsen tiltrådte som handicaptalsmand i november 2017.