Folket forlanger flere fisk

I den senere tid er kvoterne for fangst og fiskeri blevet fastlagt. Som regel er det politikere, fiskere og biologer, der debatterer, hvor meget og hvor lidt der er godt og skidt. Men nu er befolkningen som helhed kommet til orde, og mange mener, at kvoterne skal være højere.
Skrevet af Merete Lindstrøm
01. januar 2019 14:30

Når kvoterne for fiskeriet den såkaldte TAC fastsættes, er der til stadighed diskussioner om fangernes oplevelse af bestande versus biologernes forskning. Og så selvfølgelig politikernes ønsker om at være ansvarlige men også at tilgodese erhvervet.

LÆS OGSÅ Befolkningen er optaget af klimaforandringerne

Befolkningen som helhed høres derimod sjældent, men det laver Greenlandic Perspectives Survey altså om på.

- Der findes mange, som synes, at TACén skal formindskes. Vi har omkring en tredjedel, der synes, man skal holde den på samme niveau som i dag. Men faktisk mener halvdelen, at den burde være højere, end den er i dag, fortæller Gustav Agneman Ph. d. studerende ved Københavns Universitets økonomiske institut.

Han har sammen med Kelton Ray Minor, forsker ved Kraks Fond By forskning lavet undersøgelsen Greenlandic Perspectives survey.

LÆS OGSÅ Befolkningen er splittet i forhold til selvstændighed

Kigger man på den geografiske fordeling af svarene, viser det sig, at det er nemmere at være miljøbevidst, når det ikke er ens egen levevej, man skal skære ned i. 

- Den store forskel geografisk, det er Nuuk mod resten af landet. I Nuuk er man lidt mere negativ over at forhøje TAC. I resten af Grønland hvor der er en større del af befolkningen, der er afhængige af fiskeri, der har man et flertal for at forhøje TAC, siger Gustav Agneman. 

Lige nu er den kystnære torskekvote næsten 3 gange så høj som den biologiske anbefaling, mens rejekvoten for Vestgrønland holder sig lige under den biologiske rådgivning.