Theresa May skal forsikre Nordisk Råd om samarbejde
![](/sites/default/files/styles/image_934x467/public/article_images/theresa_may_number_10_flickr_.jpg?itok=3CAmI3hk)
Det kan betyde store, økonomiske tab for de nordiske lande, herunder også Grønland, Færøerne og Island, når Storbritannien til næste år forlader EU.
Og det er hovedårsagen til, at den britiske premierminister, Theresa May, er indbudt som gæstetaler ved dette års Nordisk Råds session i Oslo.
LÆS OGSÅ Nordiske ministre gør klar til Nordisk Råds session
Nordisk Råds præsident, Michael Tetzschner, siger i en pressemeddelelse om samarbejdet:
- Vi har et virkelig godt samarbejde med Storbritannien, og vi vil naturligvis arbejde for at bibeholde de gode relationer i fremtiden. Et fortsat godt samarbejde vil være til gavn for alle parter.
Ud over Brexit skal medlemslandene også drøfte sikkerheden i Norden. Rådet skal blandt andet tage stilling til et forslag om stærkere samarbejde om cyberforsvar. Derudover er også et forslag om et fælles ID i Norden på dagsordenen.
LÆS OGSÅ Naturressourceråd i Attu nomineret til miljøpris
Grønland er repræsenteret ved Oslomødet i Nordisk Råd af naalakkersuisoq for blandt andet Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq.
Desuden er Inuit Ataqatigiit´s Sofie Geisler og Laura Táunâjik fra Siumut med i Oslo.