Tasiilaq-borgere om kommuneinddeling: Vi skal have mere lokal selvbestemmelse

Elise Kuitse fra Tasiilaq mener, at sagerne gik hurtigere da man havde sin egen kommune, mens Thomas Mikaelsen fra samme by mener, at virkningen af den nuværende kommuneinddeling stadig kan nå at blive positiv.
KNR har spugt to Tasiilaq-borgere, hvad de tænker om den nuværende debat om en eventuel østgrønlandsk kommune. Foto © : Kristensen Sara

Der bør foretages en folkeafstemning om en eventuel østgrønlandsk kommune.

Sådan lyder det i hvert fald fra Elise Kuitse, der bor i Tasiilaq, som er positiv stemt overfor en ny kommuneinddeling, hvor østkysten bliver adskilt fra Kommuneqarfik Sermersooq.

- Jeg synes, ideen er meget fin, for vi har altid haft problemer her. Så jeg håber, at ønsket om en selvstændig kommune tages alvorligt, siger Elise Kuitse til KNR.

Hun arbejder som intern koordinator i velfærdsafdelingen for Tasiilaq i Kommuneqarfik Sermersooq.

Debatten om en mulig egen østgrønlandsk kommune er igen blusset op, efter at inatsisartutmedlem Lars Poulsen fra Siumut foreslog det i kølvandet på en undersøgelse foretaget af ph.d-studerende Ulunnguaq Markussen, der viser, at østgrønlændere føler sig fra langt væk fra demokratiet, og at de oplever ikke at have nogen reel politisk indflydelse. Siden har oppositionspartierne i Inatsisartut erklæret sig åbne for en mulig østgrønlandsk kommune, mens også Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Avaaraq Olsen (IA), ser på diskussionen med åbent sind.

Elise Kuitse bemærker, hvordan sagsbehandlinger i dag kan tage rigtig lang tid. Ansøgninger til kommunen skal nemlig sendes til Nuuk mere end 600 kilometer væk fra Tasiilaq.

- Dengang havde vi mulighed for at tale med borgmesteren i dagligdagen. I dag ved jeg ikke engang, hvor vores borgmester befinder sig på de forskellige tidspunkter, siger hun og fortsætter:

- Før kommunerne blev samlet kunne vi gå direkte til sagen og få tingene behandlet med det samme. I dag skal det behandles mange kilometer væk, og det giver en lang ventetid. Også selvom nogle sagtens kunne behandles fra dag til dag.

Elise Kuitse tror, at blandt andet arbejdsløsheden og alkoholmisbrug ville kunne mindskes, hvis Østgrønland fik sin egen kommune, og man selv havde mulighed for at styre erhvervene

Men ifølge hende overlader man i dag for få beslutninger til dem, det handler om.

- Jeg synes, hovedkontoret har taget ansvaret fra befolkningen. Sagerne behandles fra hovedstaden, selvom medarbejdere her sagtens kunne gøre det selv, siger Elise Kuitse.

Mere selvbestemmelse, men ingen grund til egen kommune

Anderledes ser Thomas Mikaelsen dog på situationen om kommuneinddelingen.

Han er selvstændig tømrer i Tasiilaq og mener ikke, at tiden er inde til en folkeafstemning om en ny kommuneinddeling. I stedet så han hellere, at man delte de kommunale kontorer bedre ud geografisk.

- Jeg kunne godt forestille mig, at en afdeling flyttes til Tasiilaq, så man arbejder tæt med de folk, der bor der, og ser problemerne i øjnene. I dag kommer de kun fra Nuuk, hvis der sker noget alvorligt herovre, siger Thomas Mikaelsen til KNR.

Der hvor han især ser, at Tasilaaq kunne drage nytte af en tættere offentlig kontakt, er, når det kommer til socialområdet og udviklingen af befolkningen. Der skal mere forebyggelse til, mener han.

- På den måde bliver borgerne set og kan hjælpes ud af arbejdsløshed. Det hjælper ikke først at komme, når det bliver alvorligt, lyder det fra Thomas Mikaelsen.

- Jeg mener, at Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormit hver skal have deres ansvarlige afdeling. På den måde kan byerne bedre samarbejde, og så kan det måske blive bedre derfra, siger han.

Han pointerer også, at der er forskellige meninger om det hele, og at han derfor ikke ønsker en hurtig beslutning, hvad angår kommunen, men at man i stedet samler alle holdninger og tænker grundigt over, hvad fremtiden skal byde.