VIDEO Suppleanter afventer koalitionsforhandlinger i spænding

Suka Frederiksen og Vivian Motzfeldt står øverst på Siumuts liste over suppleanter til Inatsisartut. De følger derfor de handlinger, der skal ende med at samle et nyt Naalakkersuisut, tæt.
03. december 2014 12:00

- Det er klart, at man føler både stolthed og spænding. Alt afhænger jo af de næste dages koalitionsforhandlinger, så selvfølgelig er vi spændte.

- Jeg kandiderede til valget netop fordi jeg følge mig klar til at blive valgt ind. Jeg ved godt forhandlingerne er i fuld gang lige nu. Forhandlingerne vil så vise, hvad der kræves af os. Men vi er klar, siger Vivian Motzfeldt til KNR.

Suka Frederiksen fik 171 personlige stemmer, Vivian Motzfeldt fik 153, mens Jens-Erik Kirkegaard er nummer tre på listen over suppleanter, der får plads i Inatsisartut, hvis formand Kim Kielsen bruger nogle af de allerede folkevalgte siumuttere i regeringen.

Læs også De mistede deres plads i Inatsisartut

Hos Inuit Ataqatigiit er Múte Bourup Egede førstereserve med 82 stemmer, Hans Aronsen følger lige efter med 81 stemmer. 

Hos Demokraterne er det Michael Rosing (102 stemmer) og Tillie Martinussen (62), som sidder udenfor, mens det er Siverth K. Heilmann (256) og Steen Lynge (135), som sidder og afventer udfaldet af koalitionsforhandlingerne.

Og i Partii Naleraq er det Henrik Fleischer (64) og Anthon Lindenhann (62), der venter i spænding på, om deres nye parti bliver en del af koalitionsregeringen.