MIO: Vi accepterer ikke ventetiden

Det skal være med til at sikre, at barnets rettigheder bliver overholdt, lyder det fra børnetalsmanden.  

- Andre ansvarsområder, ikke kun politiet, men også sundhedsvæsenet og kommunerne m.m har også et arbejde her, hvis børns rettigheder skal overholdes, siger børnetalsmand Aviaja Egede Lynge til KNR.

Når et barn har været udsat for seksuelle overgreb, skal barnet afhøres, inden der er gået syv dage. Og barnet må ikke tale om overgrebet, før videoafhøringen er sket. 

LÆS OGSÅ Grønland er særligt udfordret

I sidste uge fortalte chefanklager i Grønlands Politi, Morten Nielsen, at Grønland er særlig udfordret i forhold til at overholde syvdagsfristen:

- Hvad med at få beskikket en forsvarer, og for ham at få videoafhører frem, hvornår er der flybilletter, hvordan bliver vejret? Det kan godt være et lidt større logistisk puslespil.

Pige ventede i 165 dage

Morten Nielsens udtalelelser kom på baggrund af en artikel fra det danske medie Politiken, der kunne fortælle om en pige, der ventede 165 dage på at blive videoafhørt af Grønlands Politi.

Børnetalsmanden mener dog ikke, at logistiske problemer kan være en undskyldning for, at man kan bryde børns rettigheder. 

Hun mener, at der bør ansættes fagfolk i kommuner, sundhedsvæsen og lokalt i byer og bygder, som kan hjælpe børnene og deres familier, mens de venter på at blive afhørt af politiet.  

LÆS OGSÅ Pige ventede 165 dage på afhøring

 - For eksempel kan man dygtiggøre et beredskab og placere et ansvar, når der er sket sådanne hændelser lokalt))

fortæller Aviaja Egede Lynge.

Set fra hendes stol er det uacceptabelt. at ventetid hos forskellige instanser går ud over barnet.

- Al den ventetid - for eksempel venter man på politiet, og derefter skal man også vente på det ene og det andet. Det er en meget langsom proces, og det er barnet der betaler prisen. Det kan man ikke acceptere, sagde Aviaja Egede Lynge til KNR.