Sundhedskommission: Personale på flugt og dansksprogede læger

119 anbefalinger.

Intet mindre har Sundhedskommissionen i dag fremsat i den længe ventede betænkning, som skal pege på en række konkrete måder, hvorpå man kan tilpasse og forbedre sundhedssystemet.

Der er ifølge betænkningen tre centrale grundvilkår for sundhedssektoren i Grønland; en vidtstrakt geografi med mange små steder, der skal kunne serviceres, flersprogethed både internt i sundhedsvæsenet og i borgerbetjeningen og sidst men ikke mindst personalemangel og et konstant behov for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft udefra.

Og de lige over 350 siders læsning er ikke ligefrem opløftende. KNR har samlet nogle nedslagspunkter, som går igen i kommissionens betænkning.

Penge, penge, penge

Sundhedsvæsenet er den tungeste post på finansloven.

Blot i år er der afsat 1,7 milliarder kroner til netop dét, men kommissionen har tidligere ikke ønsket at kommentere på, om det beløb er for lille.

I deres betænkning skriver de dog, at Sundhedsvæsnet generelt er presset med hensyn til udfordringer i forhold til blandt andet økonomi.

Det fremgår også, at kommissionens anbefalinger skal tage udgangspunkt i det eksisterende økonomiske råderum. Altså at kommissionen ikke må regne med, at sundhedsvæsenet får tilført yderligere penge.

Alligevel er der, hvad angår økonomi, fem anbefalinger.

Blandt andet anbefaler kommissionen, at der laves en 10-årig investeringsplan for Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Denne skal ikke kun have fokus på investeringer i sygehus- og patienthotelbyggeri, men også adressere behovet for hospitalsudstyr.

Herudover påpeger kommissionen, at de anbefaler, at der igangsættes en analyse af, om finansieringen af sundhedsvæsenet er tilstrækkelig.

Sundhedspersonale på flugt

Ifølge Sundhedskommissionen er to af de største og vedvarende udfordringer, som det grønlandske sundhedsvæsen står over for, rekruttering og fastholdelse.

Det er svært at ansætte nyt personale og mange opsiger deres stillinger.

Der er i øjeblikket ansat ca. 1.600 i sundhedsvæsenet, hvoraf ca. 900 er fastansatte. Der ca. 1.500 nye ansættelser årligt.

Tilbage i 2014 var der i alt 116 grønlandsk uddannede sygeplejersker. I 2022 var tallet 200. Det lyder umiddelbart som en positiv udvikling. Men i 2014 arbejde 59 procent af dem i sundhedsvæsenet, hvorimod det kun var 47 procent af dem, der gjorde det i 2022, står der i betænkningen.

Sundhedskommissionen kan ikke selv forklare, hvorfor andelen er faldet, men peger på, at det givetvis kan skyldes bedre løn- og arbejdsvilkår andre steder. Kommissionen peger dog også på, at en del af sygeplejerskerne tilsyneladende har forladt sundhedssektoren helt.

Af samme årsag anbefaler kommissionen, at rekrutteringsenheden styrkes. Sundhedsvæsenet skal være mere tilstede på blandt andet LinkedIn og andre sociale platforme.

Også lønnen kommer kommissionens ind på, da de skriver:

- Sundhedsledelsen bør have større lokalt ledelsesrum i forbindelse med løn- og ansættelsesvilkår.

En grønlandsk læge, der snakker dansk

Det er ikke unormalt, at lægen, du møder på et grønlandsk hospital, udelukkende taler dansk.

Et studie blandt patienter på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk fra 2021 udført af Institut for Sundhed og Natur viste, at sprogvanskeligheder har en stærkt negativ effekt på kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale.

Herudover viste studiet, at der mangler grønlandske ord for faglige begreber om sundhed og sygdom, hvilket gør grønlandsksprogede patienter mere sårbare og afhængige af en professionel tolk.

Sundhedskommissionen anbefaler derfor, at der fremover sikres professionel tolkebistand ved mødet mellem patienter og sundhedsprofessionelle.

Herudover er et væsentligt punkt i kommissionens anbefalinger, at patienterne og deres pårørende fremover bør inddrages mere i deres forløb og informeres om behandlingsforløbet, mulige konsekvenser samt om valg og fravalg.

I den grønlandske lovgivning om patienters rettigheder står der, at patienter har ret til informeret samtykke og information, men ifølge kommissionen er der ikke lovgivet om retten til inddragelse i egen behandling.