Sundhedskommission: Den største overraskelse er udskiftning i personalet
Gennemsnitsalderen i befolkningen stiger. Samtidig mangler der uddannet sundhedspersonale i Grønland.
Og rekruttering og fastholdelse af personale er en kæmpe udfordring.
Det er nogle af de konklusioner i en midtvejsrapport, som Sundhedskommissionen netop har fremlagt på et pressemøde.
Senere på året skal en rapport være færdig.
Oprettelsen af en sundhedskommission blev til efter et forslag fra Samarbejdspartiet på efterårssamlingen i 2019, hvor forslaget fik bred opbakning i Inatsisartut.
Der er afsat seks millioner kroner til kommissionens arbejde.
Sundhedsvæsenet er den tungeste post på finansloven. I år er der afsat 1,6 milliarder kroner til netop dét.
Corona forsinkede kommissionen. Især er dataindsamling blevet forsinket på grund af corona.
Det var meningen, at kommissionen skulle rundt i hele landet, men det er indtil videre kun blevet til Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia.
Kommissionen var på vej til Kommune Qeqertalik, da de måtte vende om på grund af corona.
Den endelige rapport med anbefalinger til Inatsisartut er færdig senere i år.
Og især udskiftning blandt personale i sundhedsvæsenet er kommet bag på Keld Møller Pedersen, der er næstformand i kommissionen og professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
- Det er den største overraskelse, siger han.
- Af de læger, der var her i 2010, var der blot 30 procent tilbage i 2020. Af sygeplejersker var der blot 25 procent tilbage i 2020 af dem, der var her i 2010.
- Det gør det svært med stabilitet i driften, og det er en stor udfordring. En stabil kerne af medarbejdere er nødvendig for at sikre stabilitet og kvalitet, siger Keld Møller Pedersen.
Personale er presset og udsat
Om året er der 1.400 ansættelser i det grønlandske sundhedsvæsen.
Mange af dem er kortvarige. Alligevel vil han ikke sige, at sundhedsvæsenet er presset. Men:
- I lange stræk går det godt. Men ofte er personalet presset og udsat. Og med den store udskiftning, der er, er det svært at skabe kontinuitet, siger Keld Møller Pedersen.
Et andet problem er, at gennemsnitsalderen stiger.
Der bliver simpelthen bare flere over 65 år.
Og så flytter vi - ligesom i resten af verden - til de større byer.
I 2030 vil 60 procent af os bo i de større byer. I 2010 var det 56 procent. Og ifølge Ulrik Blidorf, der er formand for Sundhedskommissionen, er det faktisk også et problem for sundhedsvæsenet.
For det kræver flere læger og sygeplejersker til en ældre befolkning.
LÆS OGSÅ Sundhedskommissionen er endelig kommet i arbejdstøjet
Kommissionen peger dog på en løsning: Den hedder telemedicin. Det vil sige, at man er til konsultation hos læge eller sygeplejerske digitalt. Det vil løse i hvert fald nogle af de rekrutteringsproblemer, der er med personale i mindre byer og bygder.
Ifølge kommissionen vil telemedicin også være med at lette presset på lægetelefonen i Nuuk.
Alle, der har prøvet at ringe til den, kender følelsen af at være nummer 93 i køen klokken 08.15.
Dertil kommer ventetiden på, at lægen ringer tilbage i løbet af dagen.
- I dag har en læge 15 minutter til en patient i lægeklinikken. Med telemedicin kan der spares et par minutter ved hver konsultation, fordi lægen ikke skal bruge tid på at gå fra konsultation til venteværelse og tilbage igen. Så er der meget sparet, siger Ulrik Blidorf.
Flere skal uddanne sig
Og så er vi tilbage ved manglen på læger og sygeplejersker. Grønland rekrutterer fra især Danmark, fordi der slet ikke er nok uddannet arbejdskraft her i landet.
Og her spiller social arv en stor rolle.
- De unges forældre har måske kun gjort folkeskolen færdig, og derfor har de svært ved at hjælpe deres børn videre til uddannelse, siger Ulrik Blidorf.
LÆS OGSÅ Sundhedskommission skal undersøge rekruttering, it og samarbejde med udlandet
Ifølge ham er der dog flere unge, der tager en sundhedsfaglig uddannelse nu – men der er brug for flere.
Sundhedsvæsenet er den tungeste post på finansloven. I år er der afsat 1,6 milliarder kroner til netop dét - men om det beløb er for lille, vil kommissionen ikke sige.
- Hvis vi skal have mere tid og øge behandlingerne, så er det ikke nok. Men det er noget, politikerne prioriterer. Der er brug for investeringer i nye bygninger - cirka 800 millioner. Jeg vil da gerne være provokerende og sige, at det jo ikke er det samme som til lufthavne. Bedre sundhed er lig med en sundere befolkning, siger Keld Møller Pedersen.
Sundhedskommissionens anbefalinger skal - når de er færdige - være med til at lave et grundlag for en sundhedsreform.
Den skal Inatsisartut lave.
Oprettelsen af en sundhedskommission blev til efter et forslag fra Samarbejdspartiet på efterårssamlingen i 2019, hvor forslaget fik bred opbakning i Inatsisartut.
På Finansloven 2020 blev der afsat seks millioner kroner til sundhedskommissionen.
