Stort fald i arbejdsløshed - problemer venter om hjørnet
De sidste ti år er arbejdsløsheden faldet drastisk - og det er ikke udelukkende positivt.
For når der ikke er flere ledige tilbage, begynder samfundet at mangle hænder. Og de ledige, der sidder ude i bygderne, kan have svært ved at finde arbejde, fordi arbejdspladserne er andre steder i landet.
Mellem 2014 og 2023 er antallet af arbejdsløse faldet med 65,7 procent ifølge tal fra Grønlands Statistik. Men faldet i arbejdsløshed er ikke lige fordelt rundt om i landet. Tværtimod er der store udsving.
Det fortæller Lona Lynge, afdelingschef i departementet for sociale anliggender og arbejdsmarked.
- Når man ser på ledighedsprocenterne i byerne, kan man se, at der er en del med meget lav arbejdsløshed, hvorimod det særligt er i yderområderne, at arbejdsløsheden er høj, da der mangler arbejdspladser.
Skæv fordeling
Det er særligt i de større byer, at ledighedsprocent er helt i bund. Gennemsnittet for hele landet ligger på fire procent. I 2023 lå Nuuk, Ilulissat og Uummannaq
på to procent.
Men det er bestemt ikke alle steder i landet, der har lige god grund til begejstring. For Tasiilaq-området har den største ledighed på elleve procent efterfulgt af Kangaatsiaq på ti procent og Paamiut og Narsaq på ni procent.
Arbejdsløsheden i eksempelvis Tasiilaq skyldes typisk en mangel på arbejdspladser. Det fastslår Naalakkersuisuts arbejdsmarkedsredegørelse for 2023.
Brug for uddannelse
Ifølge Nuuks lokale formand for fagforbundet SIK, Sofie Svendsen, skal der investeres mere i at uddanne arbejdsløse, så de kan få et arbejde i de brancher, der mangler flere hænder.
- Vi er nødt til at bruge kræfter på at styrke kvalifikationer. Hvis vi skal drive landet, har vi brug for alle, lige meget hvor de bor. Dem der ikke er uddannet, er ikke mindre værd end andre, og andre er ikke mere værd. Alle burde være lige, fordi vi har brug for alle hænder.
Samme tanker har Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv. Set fra hans stol har landet brug for både faglært og ufaglært arbejdskraft. Men i fremtiden vil der være brug for, at uddannelsesniveauet i samfundet bliver højere.
- Det er uddannelse, uddannelse, uddannelse, som vi absolut skal investere mere i som samfund - også når vi tænker på arbejdsløshed, arbejdsmarkedet og social ulighed.
Arbejdsmarkedet ændrer sig gevaldigt i disse år. Så meget slår Christian Keldsen fast. Derfor bør landet starte en samtale om, hvilke uddannelser og jobs der er brug for blandt befolkningen, og hvilke der skal hentes ind gennem udenlandsk arbejdskraft.
- Den snak mangler vi i allerhøjeste grad i Grønland. Det vil give rigtig god mening at finde ud af, hvad vi skal være gode til selv - og det kommer til at kræve investeringer, fortæller Christian Keldsen.
